SPØRGSMÅL:

12-05-2008

Forelsket i en Tvilling

Hej,
Jeg skriver til dig fordi jeg ikke aner hvor jeg skal gå hen med min ”forelsket i en Tvilling problemstilling” fordi jeg er i total krise med et forhold som faktisk er baseret på dyb kærlighed, men er ved og skride ud i sandet, grundet en Tvillinge situation.
Jeg er en 45 årig mand med 2 børn og kæreste med X . Jeg mødte for 2 år siden min livs kærlighed, X, og vi har siden haft et særligt bånd.Helt fantastisk, for første gang i mine 45 leveår. Der er ingen tvivl om følelserne er MEGET store.
X har været single hele livet, derfor uden børn, og møder mig og jeg er den livspartner X vælger da vi møder hinanden. Takker. Tvillinge søsteren (storesøster til X- 10. min ældre) Y er 44 år gammel. Y er den hurtige, hårde kvinde, intet er umuligt, selvstændig forretningskvinde, kæreste fra tidlig alder, mand, børn. Alt kører for Y. Min skønne kæreste har fortalt mig hun altid har stået i skyggen til Y, altid har forsøgt at være som Y. Min kæreste X er den skønne blide, usikre, følende, mega stort hjerte. X har selv fortalt at hun har svært ved at være sig selv, finde sin identitet, sit eget jeg for de hun skule være som sin søster. Ligeledes har X været koblet på Y's familieforhold som single uden børn, altid brugt meget tid sammen med dem (som om Y og familien var ”kæresten” eller erstatningen). Det er som oftest min kæreste der besøg Y, og ikke Y der kommer særligt meget hos OS.
X og Y er særdeles tætte selvfølgelig i deres forhold, og dette accepterer jeg, men jeg oplever stadig at en stort del af behovsopfyldelsen for min kæreste ligger i samværet med Y og familie, og efter en konflikt hvor min kæreste altid løber til ”søster” og fravælger en dialog med mig. Jeg forsøger at få en dialog med Y fordi min kæreste kun fortælle sin historie og jeg oplever Y have stor ”magt” i situationen. Måske en overfortolkning af mig. Trods det at Y engang sagde at hun viste at sin søster kunne ”flippe” ud og være meget svingende, og hun til enhver tid ville stå mig bi i konflikterne, fik jeg en total afvisning af Y da hun ser sin søster ulykkelig, så oplever jeg at blive ”badguy” i Y øjne og bliver afvist.
Jeg oplever X sammenligner Y’s forhold og situation med vores og det er svært og ”kritisere” Y eller uhensigtsmæssigheder (og her er det ikke noget med og svine nogen til, men noget jeg bare finder naturligt man kan tale om) får jeg ekstremt kraftige reaktioner fra min kæreste….Efter den afvisning jeg oplevede, hvor jeg også oplever at jeg ikke længere er ”med” hos Y, kommer der ikke mere i deres hus som tidligere, ingen middage sammen, hygger, men X er der alene, efter afvisningssituationen. Y mente at jeg X skulle stoppe vort forhold, men X valgte vi på det tidspunkt fikser udfordringerne sammen for vi er sku vilde med hinanden… Jeg oplever Y ikke opfatter og forstår hvor forskellig de 2 skønne kvinder er, og Y vil have at X skal handle påY’s måde.
Jeg har bedt om at X skulle hjælpe lidt til med at jeg kommer med igen i forholdet til Y, jeg føler mig udenfor, men hjælpen bliver afvist af X. Selvfølgelig et forsvar af Y. Problemet er mit får jeg og vide.
Vi er nu helt derude hvor samtale og kritik bliver tolket derhen, at beder X og at vælge mellem mig eller Y, og det er slet ikke tilfældet. OVERHOVEDET IKKE. Det handler slet ikke om det.
Jeg ved situationen er ”overfladisk” beskrevet. Der er mange flere facetter. Er dette noget jeg bare er ene om at opleve eller hvad gør det svært at være forelsket i en tvilling. Er det svært for X der har stået i skyggen af Y og slippe en eller anden afhængighed, og blive egen voksne person, eller hvad foregår der…
Er der nogen bøger om dette, så jeg bedre kan navigere i krisen, eller er mit ”drømmeforhold” bare dødsdømt på forhånd. Jeg forsøger her at lære og blive klogere.
Hilsen,
F.

SVAR:

Kære F.
Du er forelsket i en tvilling, og jeg må sige, at du da bestemt er havnet i en krævende problemstilling.
Du afslutter dit brev med at spørge:"Er der nogen bøger om dette, så jeg
bedre kan navigere i krisen, eller er mit "drømmeforhold" bare dødsdømt på
forhånd. Jeg forsøger her at lære og blive klogere".?
- Jeg tænker, når jeg læser dit brev, at der er et par andre aktører i
dramaet, nemlig din kæreste X, og hendes søster Y, - forsøger de også at
lære og blive klogere???? Du kan ikke gøre arbejdet alene!
Jeg kender ikke til nogle bøger specifikt om kærlighedsproblematikken til en
tvilling, men hvis du ikke har læst den bog, jeg har skrevet: 1+1=1? om
enæggede tvillingers psykolog, så vil jeg anbefale dig at gøre det. Bogen
handler om de følelsesmæssige bånd, der udvikles mellem tvillinger på godt og ondt, om processen tvillingerne imellem ,hvor en "adskillelse" skal finde
sted, for at finde selvstændighed, og jeg kommer også ind på spørgsmålet om
tvillingerelationens betydning i forhold til partnere. Min bog er bygget op
om en undersøgelse af enæggede voksne kvinder. Prøv at læse den, den kan
lånes på biblioteket, og jeg tror du vil finde genkendelighed.
MEN,MEN,MEN, det er jo ikke dig, der er problemet og alene dig, der skal lære og forstå, det lyder faktisk på mig som om du er en tålmodig mand. Som sagt kommer Du/I, ingen vegne hvis ikke X ,og også Y, er indstillet på at lære og få indsigt. Verden bliver ikke forandret af, at du forstår!
Så jeg ville forlange af X og Y, at de skulle læse min bog, og at de skal
være indstillet på at arbejde med sig selv, deres forhold, deres indbyrdes
kærlighed til hinanden og afhængighed. Man kan godt både elske hinanden og
give slip.
Og så ville jeg nok forlange af X, at hun var villig til sammen med dig at
snakke med en psykolog, der ved noget om problemstillingen. Du skal og kan jo ikke gøre al arbejdet, der må være et ønske og villighed hos din partner.
Jeg tænker du skal passe på dig selv og stille krav.
Med venlig hilsen Lene Dam Pedersen.