30-03-2005
Kære L.
Når man allerede i uge 9 kan se at den ene tvilling er meget mindre end den
anden, har din gynækolog ret i, at den lille næsten altid går til grunde.
Når man siger "næsten altid" og ikke "altid" skyldes det, at man jo kan måle
forkert, selv om man gør sig umage. Derfor plejer man at gentage
undersøgelsen med et vist interval. Og da kan man være ganske sikker.
Jeg har aldrig oplevet, at en tvilling, der var meget mindre end den anden så
tidligt i graviditeten overlevede og blev skadet.
Venlig hilsen
Jens Langhoff-Roos