Aftensmadkaos

Hej Panel.
Jeg har allerede skrevet dette indlæg på debatsiden,
men, da jeg ikke har fået nogle råd der, tænkte jeg, at det kunne være, I kunne hjælpe mig:
Debat: Tvillinger
Dato: 23. november 2001
Fra: Camilla
Emne: Skrig og skrål ved aftensmaden

--------------------------------------------------------------------------------

Vi har to tvillingedrenge på 19 måneder og en
dreng på 4 år. Vi spiser alle fem aftensmad sammen
- og vores tvillinger spiser det samme som resten
af familien. Vi har det problem, at så længe til-
bage jeg kan huske har tvillingerne skreget og
været utilfredse ved aftensmaden. Det er ikke for-
di de ikke er sultne - de bliver altid meget begej-
strede når vi skal spise og siger lykkeligt "MAD!".
Men når de så sidder ved bordet er det som om, der
er et eller andet der går galt. Vi giver dem maden
på¨den forkerte måde, eller giver dem en gaffel,
når de hellere vil have en ske. Det er svært at
gennemskue, hvad det er, vi gør forkert, men når ska-
den først er sket, er det næsten umuligt at få dem
til at holde op med at skrige og spise deres mad. Det
er meget enerverende og synd for vores store dreng
der ikke får meget hygge og samtale ud af måltider-
ne.

Har I et godt forslag til, hvordan vi skal løse
problemet? - for vi er meget trætte af det!! Vi
vil helst fortsat gerne spise sammen alle 5 og me-
ner hverken vi spiser for tidligt eller for sent.

NB: Jeg vil lige oplyse, at vores tvillinger er
født til tiden og i øvrigt er nogle velfungerende,
glade og dejlige drenge! Vi ved ikke, om de er en- eller tveæggede, da det som bekendt er umuligt at få undersøgt!!!

Med venlig (og forhåbningsfuld) hilsen
Camilla

SVAR:

Kære Camilla
Det er et sundhedstegn, at børn, i den alder og i den udviklingsfase jeres tvillinger gennemlever nu, er viljestærke og markerer selvstændighed, - men hvor kan det dog være trættende.
Jeg vil anbefale, at I voksne sammen bliver enige om, hvordan jeres måltider skal foregå. Om børnene fx. skal spise med fingrene, med en gaffel eller en ske, om de må gå rundt imens de spiser, om de selv må tage fra fadet osv. osv. Et barn der afprøver sine forældre fortæller, at det har brug for hjælp til at finde ud af, hvad det må, og hvad det ikke må. Børn er mere trygge hvis de kan finde ud af, hvor de har deres forældre.
Når børn gør noget uacceptabelt eller afprøver jer, skal I stoppe det. I skal handle imens I taler, og før I bliver vrede. I skal udstråle sikkerhed og være afklarede. Vil I acceptere adfærden? Også i morgen? Eller vil I ikke? I skal forhindre barnet i at gøre det, som I ikke vil have. Det kan være nødvendigt at tage barnet på skødet og holde det fast imens I vugger det. I skal sige hvad det er I ikke vil tolerere. Giv korte forklaringer og lad børnene vide, at I mener det og at I forventer at de holder op.
I andet leveår kommer barnets konflikter tydeligt til udtryk, men pædagoger og andre omsorgspersoner får sjældent de samme voldsomme følelser frem som forældrene får. Børn kan godt være glade og samarbejdsvillige i vuggestuen og gemme de mest intense følelser til forældrene derhjemme. Det er trættende og frustrerende for forældre som glæder sig til at hygge sig efter en travl arbejdsdag.
Husk at give knus når børnene opfører sig som I gerne vil have det og glæd jer over at jeres store dreng lærer noget om tolerance og konfliktløsning på en socialt accepteret måde ved at se på jer.
Venlig hilsen
Annemette Talbro