adskillelse

Hej.

Jeg er fuldtidsalenemor til et sæt tvillingedrenge, J & B på 6 år. De har ikke haft kontakt til deres far siden de var et halvt år og det var faren der ikke ville ha mere kontakt.
Jeg har efter bedste evne forsøgt at få det hele til at hænge sammen, men det har været meget svært og samspillet var ikke optimalt, især indtil de var ca. 2 år. Siden da er det gået bedre og bedre og jeg har fået mere og mere overskud. Jeg har gået til psykolog for at få redde på problemerne.
Jeg har dog måttet konstatere at den ene af drengene, J, har det meget svært og det resulterede i en meget voldsom handling i børnehaven sidste forår, og som følge af den handling ansøgte jeg om en psykologisk undersøgelse af min dreng hos Børne- og Unge rådgivningen. Den blev bevilliget og er nu gennemført og der er skrevet en rapport over resultatet.
Børne- og Ungerådgivningen anbefaler at min søn kommer på et behandlingshjem. Da de mener der ligger en meget tidlig skade hos ham rent følelsesmæssigt samt at der osse er en hjernemæssig dysfunktion bestående i at ikke kan samle enkeltheder til helheder.
Bortset fra de to ting så er han fuldtud normaltfungerende i følge rapporten.

Drengene har stort set aldrig været adskilte.
De var meget syge de to første år, er født en måned for tidligt på foranledning af sygehuset. De er opereret to gange begge to, inden de var et år.

Jeg har som mor haft det svært med at få det hele til at hænge sammen. Jeg var midt i en uddannelse da jeg blev gravid og har derfor ikke haft barselsorlov, så de blev passet i dagpleje fra de var en måned gamle.
Det er altid mig der var været hovedfiguren i deres liv, selvsagt.

Så mit spørgsmål er hvordan skal jeg forholde mig til at sende min dreng på et behandlingshjem? Og mener I at han vil kredittere af det??
Jeg tror ikke selv på at det vil gavne ham, tværtimod. I rapporten bliver det sagt at hans selvværd er lavt, og jeg tror bare det vil knække ham endnu mere at komme væk fra sin mor og bror.
Og jeg tror heller ikke på at den anden dreng, B, vil ha' det godt med det. B har det svært i forhold til sin bror, og siger tit: "gid J. ikke var her."
Jeg tænker selvfølgelig på den mulighed der er for skyldfølelse over at J. er væk.
Og da heller ikke mig selv for den sags skyld. Jeg vil jo mene det er familien man skal støtte, og det er der ressourcerne skal findes og ikke det ene barn kun...især mener jeg det skal tages i betragtning at de aldrig har været adskilte. Kan til føje jeg har ikke haft mulighed for at ha dem ihver sin børnegruppe i børnehaven, da der kun er en stue der. Men har altid sagt de skulle i hver sin klasse når de skal i skole. Jeg har aldrig været tilhænger af at klæde dem ens. Jeg har forsøgt at behandle dem som de to unikke individer de er.

Håber på et snarligt svar, da jeg er meget usikker og tvivlende på hvordan jeg skal forholde mig til det her.

Med venlig hilsen L

SVAR:

Kære mor til to seksårige tvillingedrenge
Du står midt i en stor beslutning om, hvorvidt du skal sende den ene af dine tvillingedrenge på behandlingshjem og dermed adskille ham fra sin bror i dagligdagen, og fra jeres familie i øvrigt. Det er en vanskelig afgørelse, og jeg kan godt forstå du synes den er svær.
Jeg savner nogle oplysninger om forholdet dine drenge imellem. Om de er meget knyttet til hinanden og meget sammen, og på hvilken måde den ene drengs hjernedysfunktion påvirker hans generelle adfærd, herunder hvordan det påvirker hele jeres familie.,
Jeg er tidligere uddannet pædagog og har både som pædagog og psykolog arbejdet på behandlingshjem og her set børn med neurotiske skader få styr på sig selv og deres verden. Det kan ofte være en stor aflastning for et barn at komme i et miljø, hvor man forstår de adfærdsmæssige og følelsesmæssige reaktionsmønstre det har, og gennem træning og pædagogik at lære at mestre sine problemer og sig selv.
Mit råd til dig er realistisk at gennemtænke og vurdere følgende spørgsmål, og derefter tage stilling.
- Hvor store er din drengs adfærdsmæssige og følelsesmæssige problemer og i hvilken grad påvirker det ham i hans samspil med andre ?
- Ens barn skal have den optimale hjælp. I hvilket omfang kan man tilgodese hans professionelle behov for hjælp i henholdsvis lokalmiljøets tilbud og på en særinstitution.
- Kan det familiecenter, du gerne vil på, give din dreng den professionelle behandling han har brug for, for så er det jo en god løsning ? Men husk, at det betyder, at den dreng, der ingen problemer har, så drages med i et problemfyldt univers.
- Hvor knyttet er dine drenge til hinanden,. Hvad giver den ene drengs dysfunktioner af problemer drengene imellem, og hvordan påvirker det Jeres familie. Har han rollen som problembarnet med både den belastning det giver for ham selv og den opmærksomhed det kræver af andre. Går problemerne ud over den tvilling, der ingen problemer har ?
- Jeg tænker på, at når de nuværende professionelle personer, der er om din dreng, anbefaler behandlingshjem til en 6-årig, så må det være fordi de finder, da der er tale om en betydelig følelsesmæssig og adfærdsmæssig problematik. Det koster mange penge at have børn på behandlingshjem , og kommuner og amter gør normalt hvad de kan for at afhjælpe børns problematik indenfor de lokale specieltilbud. Her anbefales behandlingshjem. Spørg og lyt til deres begrundelse.

Med hensyn til de to drenge indbyrdes forhold, deres tilknytning og afhængighed og konsekvenserne af en adskillelse af dem, så er det svært for mig at svare på, når jeg ikke ved noget om, hvordan de har det sammen. Jeg tænker på, at dine tro drenge er forskellige. Din ene dreng har et handicap, det har den anden ikke. Hvor meget belastes han af brormands problemer og hvor mange hensyn må han tage ?

Tænk på de spørgsmål, jeg har opstillet og husk så på, at den kærligste mor godt kan være hende, der giver slip af hensyn til sit barns videre udvikling og trivsel.
Og husk at ophold på behandlingshjem ikke er verdens ende, og kun er 5 dage om ugen. Din søn vil være hjemme hver weekend, og i løbet af ugen lære og opleve en hel masse sammen med andre børn.

Med venlig hilsen
Lene Dam