Vores børn er meget ens.

Hej.
Vi har tre piger. Signe på 6 og Mie og Ida på 4. Vores tvillingepiger er fantastisk ens. Udseendet er så ens at vi de første tre år måtte lade den ene gå med armbånd for selv at kunne kende dem fra hinanden. Jeg har ofte følt at det var sjusk fra vores side, og fik tit kommentaren "men I kan selvfølgelig selv kende forskel" - det kunne vi bare ikke. Det er blevet nemmere - både fordi de har hver sin frisure nu (hvorfor tænkte vi ikke på det før...) og fordi de i højere grad end før har hver deres kommentarer og grimasser. De har gået på toilettet samtidig, været syge samtidig, selvom det ikke var smitsomt det de fejlede. De sad samme dag, de begyndte at gå inden for en uge, de vejer det samme er lige høje, de har snakket "russisk" sammen før de fik sprog osv. osv.. De er altid blevet klædt forskelligt, men alligevel kan ikke engang den nærmeste familie, til deres egen store irritation, kende forskel. Noget af det første de lærte at sige var " jeg hedder ikke Mie/Ida" Nogle gange når de leger er de fuldstændig i deres egen verden og vi kan ikke få dem til at høre efter. Især omkring sengetid er det et problem og det ender tit med at vi må skille dem ad. Hvordan sikrer vi bedst at de får hver deres identitet. Det er så helt forfærdeligt nærliggende at sammenligne, og komme til at sige I, de, tvillingerne, tøserne osv. når man ikke ved hvem der er hvem. Der er rigitg mange spørgsmål, og der er vist ikke plads til dem alle her, men essensen er at de har meget brug for hinanden og er meget trygge sammen og samtidig vil vi gerne sikre at der udvikles selvstændighed og en følelse af at være "mig" og være god nok i det - og ikke fordi jeg har en magen til.
Det sidste er selvfølgelig også for at kunne give råd til børnehave o.a. steder. De bliver meget sammenlignet, men beder altid om at folk ikke gør det mens de selv hører på det, og at børnehaven skriver specielle kendetegn ned så de ikke skal spørge dem hele tiden.
Håber det giver mening og at det er til at svare på - jeg kunne have skrevet hele aftenen.
L.

SVAR:

Hej L.
Du har ret i, at det har stor betydning for Ida og Mie, at de får hver sin identitet, hver sine venner og hvert sit uafhængige voksne liv senere hen. Det er omverdenens pligt at gøre sig umage og indprente sig, hvem der er Ida og hvem der er Mie. Du må gå i rette med, de der siger pigerne, tvillingerne og tøserne. Du kan hjælpe ved at sige, det er Mie der har langt hår og Ida der har kort hår. Vis at du forventer, at det kan alle lære, hvis de vil.
Det er dejligt at Ida og Mie har omsorg for hinanden, og at de har stor glæde af samværet. Alligevel mener jeg at det vil være bedst for deres udvikling, at de placeres på hver sin stue i børnehaven og siden hen i hver sin klasse. Det er unikt at komme hjem og fortælle om dagens hændelser uden at blive korrigeret af sin søster. Det er også en vigtig egenskab at udvikle venskaber og sociale relationer.
I undgår bedre at Ida og Mie bliver sammenlignet når de placeres på hver sin stue/klasse og det er et ubetinget gode for deres selvopfattelse.

venlig hilsen
Annemette Talbro