Ændringer hos 14-årige

Hej med jer.

Jeg har to tvillinge-piger på 14 år.
Da de begyndte i folkeskole, gik de i hver sin klasse. Dette gik ikke udover deres forhold til hinanden tvært imod, de var meget tætte. De blev ældre og nåede 4.-5. klasse, blev S. meget indadvendt, og havde kun få kammerater, som hun sjældent så i fritiden, mens L. havde over en håndfuld, og var sammen med dem 3-4 eftermiddage i ugen. De stod stadig hinanden meget nær. Med tiden var det, som om at misundelsen til sin søster med hendes mange venner, tyngede Signe voldsomt. Hun blev meget trist i en periode, men kom ovenpå igen. I 6. begyndte de i samme klasse, da skolen blev linje delt. Det var de helt okay med, de syntes det var spændende, og så frem til det.
Da de nåede 7. klasse var S. blevet en helt anden pige, hun var blevet utrolig glad og udadvendt i modsætning til tidligere. Pigerne delte dog deres venner med hinanden. I 7. klasse skete der en merkant ændring, L. begyndte at blive ligsom sin søster tidligere, indadvendt og en smule trist, mens S. derimod fortsatte i den positive retning af hendes personlige og sociale udvikling.

Hvorfor er der pludselig sket en, så merkant ændring?

De klager begge over at folk ser dem, som en person, hvad kan skyldes dette?

SVAR:

Kære G.
Du har et spørgsmål vedr. dine 14-årige enæggede tvillingepiger, der på skift har ændret sig til at blive sårbare, triste og indadvendte, -S. i 4-5 klasse, og nu L. i 7.ende klasse. Pigerne har gået i hver sin klasse indtil 6.klasse, hvor en linjedeling på skolen betød at de kom i samme klasse.
Du spørger: Hvorfor er der pludselig sket en, så merkant ændring? Og: De klager begge over at folk ser dem, som een person, hvad kan skyldes dette??
-Først vil jeg sige at enæggede tvillinger, der jo ligner hinanden rigtig meget, også selvom de har forskelligt tøj og forskellig frisure m.m. meget let kan blive mødt af med de samme forventninger og blive låst fast i disse.
Videre udgør et enægget tvillingepar ofte en stærk enhed, 2 gør stærk, men det betyder også at andre aldrig vil kunne komme ind og få den samme fortrolighed til en tvilling, som tvillingerne har med hinanden, andre veninder vil i den forstand altid spille lidt 2. violin. Derfor kan det også være svært at være veninde med en tvilling, mange tvillinger har fælles veninder, og det kan være svært for en tvilling at få en rigtig veninde, ud over tvillingesøsteren, fordi det kan være en kile i deres fællesskab og skabe usikkerhed og jalouxi. Måske har du svaret på de ændringer du har set over tid, på skift hos pigerne, i det de selv klager over: At folk ser dem som een person. Jeg tænker følgende når jeg læser dit spørgsmål:
- Hvem er du? Er du dig eller din søster??
- Er der ikke plads til dem begge på den samme scene??
- Hvordan bliver de bliver set og mødt af andre??
- Hvordan ser de sig selv i forhold til den anden??
- Ønsker de at være ens eller ønsker de at være forskellige??
- Er de meget forskellige i forhold til det de byder ind med, talenter,interesser, åbenhed m.m.??
- Er de jaloux på hinanden når de er i sociale sammenhænge/ konkurrerer de??
- Kan de give slip på hinanden??
- Har de ejerskab til hinanden??
Der er rigtig mange spørgsmål man kan stille om dynamikken dem imellem, noget tyder ialtfald på, at det er " deres møde med verden" ,der giver anledning til ovennævnte reaktioner. Du skriver at de står hinanden nær og er sammen derhjemme og også at de her i 6. og 7.ende klasse har delt deres venner med hinanden. Ja, hvad mon der sker???
Jeg syntes du skal få en uddybende snak med dine piger. Du kan, evnt. med udgangspunkt i nogle af de spørgsmål jeg stiller ovenfor, hjælpe dem til at blive mere bevidste om sig selv og hvad det er der sker i deres sociale samspil med andre. At blive sig bevidst på problemerne, og tage stilling til dem, er første skridt frem mod forandring. Og forandring vil der komme!! Det at dine piger nu er teenagere, er kommet i puberteten, på vej mod voksendom, fordrer at de må tage stilling til sig selv og den anden, og deres sociale verden. Hvem er du? Hvem er jeg? Hvor er vi forskellige? Hvor er vores tvillingeskab en begrænsning og hvor er det en styke? Hvor kan vi mødes, og hvor må vi gå hver vores egne veje? Tvillinger, heller ikke enæggede, løber ikke altid lige stærkt eller vil samme vej, nogen gange sidder den ene sårbar tilbage mens den anden trives, og omvendt! Som med dine tvillinger.
Og nej, vi kan ikke som forældre tage al frustration og smerte fra vore børn, men støtte dem og give dem omsorg, i sårbare perioder, til de igen er parat til at tage udfordringer op.
Held og lykke med det.
Med venlig hilsen Lene Dam.