15-02-2000
Ud over artikler i uge- og månedsblade, fx. ”Vi forældre” nr.2.marts 1999, findes der, så vidt jeg ved ikke speciel litteratur om "Pseudotvillinger”. I bogen ”1+1=1?” af Lene Dam Pedersen vil du finde kapitler om bl.a. tvillingers skænderier, afhængighed og kompletterende roller. Bogen handler om enæggede tvillingers psykologi, men jeg tror, du vil finde brugbart læsestof.
Når dine børn af andre betragtes som tvillinger, kan jeg godt forstå, at du tænker på at behandle dem ”lidt som tvillinger”. Heldigvis er de ikke udsat for dette i skole og SFO, så der er gode muligheder for, at du kan arbejde på at styrke deres individuelle identitet, så de fx undgår at skabe kompletterende roller.
Når du er så bevidst om deres indbyrdes forhold, som du er, og støtter dem dels i deres eget fællesskab og dels i deres individualitet og uafhængighed af hinanden, ser jeg ingen grund til, at dette skulle blive værre i fremtiden.
venlig hilsen
Anna Lisa Hyltén - Cavallius
TILFØJELSE:
Månedsbladet Vores Børn har et tema om pseudotvillinger i nr. 11 i 1999.
Desuden kan du læse om pseudotvillinger i bogen:
Forstå dit ophav og bliv fri
af Kirsten Sørrig og Oluf Martensen-Larsen
(Forlaget Hekla 1989)
venlig hilsen
Abelone Glahn