Identitets problemer???

Kære panel.

Jeg har tvillingepiger som lige er blevet 6 år og som lige er startet i børnehaveklasse i den samme klasse. Mine piger elsker at være klædt ens på men efter de er startet i skole og SFO er det åbenbart et problem ihverttilfælde for de voksne. De har problemer med at kende forskel på pigerne og kommer med mange stikpiller til dem om de ikke godt vil forsøge at tage forskelligt tøj på osv osv. Dette har gjort at især tvilling A er blevet meget ked af at gå især i SFO - for selv om de har forskelligt tøj på vil medarbejdere og børn nok alligevel ikke kunne huske hvem der har hvad på og så er vi vist lige vidt.

Jeg har de sidste par dage forsøgt, på opfordring fra skole og SFO, at overtale dem til at prøve bare en lille smule forskelligt tøj - men det har simpelthen bare gjort at vores morgener er blevet helt umuligt og mine ellers så glade og velafbalancerede piger ligepludselig bliver kede af det og vældigt usikre.

Jeg er kun interesseret i at handle i mine børns interesse og kunne godt bruge en udtalelse fra jer (gerne en psykolog) om det at de har ens tøj på er et problem for dem selv så de kan få problemer med deres identitet. Det mener skolen og især SFO'en at det gør, men da mine piger er lige "stærke" og der ikke er én der dominerer men det hele er ligeligt fordelt imellem de to - så kan jeg mærke at den harmoni de ellers er i bliver fuldstændig ødelagt af både min og andres indblanding.

Vi var til forældremøde i skolen den anden dag hvor lederen af SFO'en også deltog og det var ikke meget vi fik at vide om deres evner og skolegang, men det kørte stort set på at de ikke kunne kende forskel på børnene og de mente også at deres klassekammerater havde problemer med at finde forskellen selv om de ALTID har forskelligt hårpynt på..

KAN I RÅDGIVE MIG ?

SVAR:

Kære J. Du har stillet et spørgsmål til panelet vedr. ens tøj til enæggede tvillinger,-
Dine tvillinger er lige blevet 6 år, de er startet i børnehaveklasse og i SFO, og pædagoger og lærere der, problematiserer at pigerne går ens klædt, de kan ikke se forskel på dem. Pigerne selv vil have ens tøj på, og det tager
noget af glæden ved skolestarten, at deres tøj skal være så stort et problem.
Jeg er jo selv tvilling og gik i det samme tøj som min søster til vi skulle konfirmeres. Vi ville bare være ens. Vi skændtes meget for
at blive enige om hvad tøj vi skulle have på i dag, men ens skulle vi være.
Da vi så skulle have 2.dagstøj, proklamerede min søster at nu var det slut, hun
ville have tøj, der var forskelligt fra mit. Det er rigtig mange år siden, men jeg kan stadig huske hvor sårbart det var ikke længere at være "et par".
Identitetsspørgsmålet mellem tvillinger er temaet i min bog: 1 + 1=1? Om
enæggede tvillingers
psykologi, som du måske kunne have glæde af at læse. Den kan lånes på biblioteket.
Forud for min uddannelse til psykolog har jeg også en uddannelse som pædagog,
og jeg har som sådan også været med til at problematisere ens tøj hos
enæggede tvillinger, ligesom du nu er udsat for, på dine pigers institutioner.
Tilbage står to spørgsmål:
1. hvorfor er det så vigtigt for dine tvillingepiger at de er ens klædt på
og 2.
hvorfor er det så vigtigt for pædagogerne, at de ikke er det?
At være ens klædt på er for det første en vane,- en vane der er skabt af
forældrene, fordi det er dem der starter, når tvillingerne er små. Når det så er sagt, så er der både meget tryghed og meget styrke ved at være tvillinger, og at andre ser en som tvillinger. Man får en masse
opmærksomhed, alle syntes man er interessante,- de gætter: hvem er hvem, osv. - sammen er vi noget helt særligt, - alene, er vi ligesom alle andre.
Dertil kommer at man står fantastisk godt på 4 ben. Man udgør en fælles styrke som er svær at hamle op med for andre, og som gør en
mindre sårbar (læs urørlig). Og så er det sjovt. Man kan drille andre, lege med hinandens identitet. Senere i livet kan man gå til hinandens dates, låne hinandens kørekort, eller pas, hvis ens eget er udløbet m.m. Så der er mange rigtig gode grunde til at tvillinger kan lide være ens klædt, og til fastholde ligheden,
-for det er trygt, sjovt, en styrke, og noget helt særligt at ligne hinanden.
Når dine piger er meget insisterende på fortsat at være ens klædt, trods lærere og pædagogers ønske om det modsatte, kan det jo godt hænge sammen med at de finder en tryghed derved, nu da de lige er startet i en ny stor verden, skolen og SFO`en.
Pædagogernes grunde til at ønske at dine børn er forskelligt klædt fik du demonstreret for nyligt til skole-hjem-samtalen. De fortalte dig ikke noget videre om pigernes evner og skolegang, som du skriver det, men kunne kun forholde sig til at de var for ens, de kunne ikke se forskel. Det var sikkert derfor de ikke kunne fortælle noget uddybende om dine piger, for deres enshed
forstyrrede, og gjorde, at det ikke var muligt reelt at se, at der var tale om to forskellige
individer, og derfor kunne de ikke "se" og kommentere på det enkelte barn.De havde formodentligt ikke lært dine børn at kende,- hver især.
Problemstillingen med enæggede tvillinger der ligner hinanden meget vedrører
at have et vi-selv, og et jeg-selv. Når andre ikke kan se forskel, og det sådan set er
hip som hap hvem der er den ene og den anden, kan tvillingerne udvikle et domine-
rende vi-selv, på bekostning af Jeg-selvet, der jo er individuelt,- mig, mine særlige kendetegn
evner og talenter. Derfor bliver det vigtigt at omverden kan se hvem der er hvem,
for identitetsoplevelsen er ikke kun noget vi har inde i os selv, men også noget vi får i spejlingendet i andre, og deres respons på os. Og
enæggede tvillinger er to unikke individer, selv om de ligner hinanden meget.
Jeg syntes ikke du skal tvinge pigerne i forskelligt tøj, nu hvor de lige er
startet i deres nye verdener og har brug for hinanden og det kendte,og det med forskelligt
hårbånd, da tror jeg, du har ret i, at man alligevel ikke kan huske hvem der har det
røde på i dag og hvem der bærer blåt. Iøvrigt kan det jo være omvendt i morgen.
Jeg tænker du kunne sætte dig ned og tale med dine piger om de problemer andre har med
at kende forskel. At andre har et ønske om at kunne se forskel, fordi man gerne vil lære dem at
kende, hver især, og ikke kun som tvillingerne. Pigerne kunne så lave hver deres lille navneskilt på pap, med deres helt særlige navn, som jo gør dem til henholdsvis den ene, og den anden. Find en måde at sætte det på blusen og brug det i en overgangsfase. Så ville jeg, hvis jeg var
dig, langsomt begynde at introducere forskelligt tøj, og vægte overfor pigerne,hvilke fordele
der er ved dette.
Dine piger er så store nu, at de sagtens kan forstå argumenter for nødvendigheden af at man
kan kende forskel på dem. Det afhænger altid af hvordan vi som voksne får præsenteret problemet,
og hvor stor betydning vi selv mener det har.
Det betyder jo ikke at dine piger aldrig kan have ens tøj på, men at dette ikke kommer
til at begrænse deres individuelle udvikling, og dermed forståelse af sig selv som et enestående og enkeltstående individ.
Det blev en lang besvarelse, men jeg syntes også dit spørgsmål er et meget vigtigt emne.
Held og lykke med det. Med venlig hilsen Lene Dam