Tvillingebinding/ frigørelse

Vi er en familie på 5 - mor og far, en dreng på 3 år og 2 enæggede tvillingepiger (I og K) på 9 år, som går i hver sin fagligt og socialt velfungerende 3. klasse.
Umiddelbart før pigernes skolestart i børnehaveklasse flyttede vi til vores nuværende bopæl. På dette tidspunkt var fordelingen af elever i klasserne allerede sket, og vi stod derfor i det svære valg, at skulle beslutte hvem af pigerne, som skulle gå i klasse med gadens 3 andre piger, og hvem der måtte skabe helt nye kontakter udenfor det nære kvarter.
Vi valgte at lade K., som den mest ressourcestærke, gå i klassen uden kvarterets børn.
Vi har oplevet at K´s tvillingesøster, I stille og roligt er blevet mere selvsikker og i højere grad har udviklet egen identitet bl.a. styrket af sine venskaber i kvarteret.
Over det seneste år har K i tiltagende grad valgt sine egne klassekamerater fra og har i stedet søgt samværet med I og vennerne fra kvarteret, såvel i skolen/SFO som i fritiden.
Ifølge skole/SFO og vores egne oplevelser er K en populær kammerat i sin egen klasse. Så det er udelukkende hendes eget valg, når hun søger I og I´s klassekammerater, og tilsyneladende ikke mistrivsel i egen klasse.
Situationen er over de seneste måneder tilspidset yderligere. K bliver ked af det og føler sig udenfor, når I har oplevelser med sine klassekammerater fra kvarteret, som K ikke deltager i. Der har også været situationer hvor klassekammerater til K ønsker at lege, men hvor K stiller som betingelse, at I også skal være med - eller alternativt, at I ikke må opsøge nogen af sine venner, mens K leger med klassekammeraten. Dette har selvsagt skabt mange konflikter, og især stillet I i en loyalitetskonflikt.
K søger således nu i alle mulige situationer at være sammen med I - eller en af kvarterets piger !!
I er inderst inde irriteret over, at K altid vil være med, men ytrer det ikke direkte overfor K. Kvarterets piger er ligeledes loyale overfor K og hendes ønsker om at være med.
Vi har selv gjort en indsats for at befordre K´s samvær med sine egne klassekammerater, ved dels at appelere til K´s bevidsthed om betydningen af egne venskaber i klassen, og på det praktiske plan har vi gerne hentet og bragt børnene.

Vores helt store udfordring er nu, at K beder om at skifte klasse til I´s klasse.
Vi har siden pigernes fødsel været bevidste om, at give dem de bedste muligheder for at skabe deres egen identitet, men samtidig med respekt for at de er tvillinger (forskelligt tøj; korte ferier hver for sig; eget værelse; hver sin klasse/stue i skole/børnehave siden 5 års alderen)........MEN nu bliver vi i tvivl om beslutningen omkring skoleklasserne skal tages op til revision og evt. omgøres !

Hvad er dit råd ?

Venlig hilsen
Familien på 5

SVAR:

Kære familie på 5.

Nogen gange tænker jeg, at de senere års fokus på og problematisering af tvillingers udvikling af individuel identitet, kan gøre forældre så usikre på om de gør det rigtige, at diskussionen nogen gange blokerer frem for at fremme. Jeg var selv med til at skabe dette fokus og diskussionen for snart 15 år siden, og vi såkaldte eksperter skal passe på ikke at lade psykologisk viden om børn blive styrende i forhold til den virkelige verden og ikke omvendt.

Jeres tvillingepiger lever i den virkelige verden, og den ser således ud, at deres sociale platform, der hvor de relaterer sig, og finder tryghed og glæde, er nærmiljøet, vennerne fra kvarteret, der går igen, både i skolen og fritiden.

- Jeg er ikke i tvivl! Jeg ville lade K flytte over i den klasse hvor I går, så hun får de samme sociale muligheder, i skole og fritid, som sin søster.

Når K er så optaget af I`s sociale verden, at hun ønsker at styre og kontrollere og afpasse sin egen sociale verden derefter, er det fordi hun oplever, at hun selv bliver snydt for noget hendes søster har, mister noget. Og det gør hun jo reelt også, nemlig den kontinuitet og forudsigelighed som I har i sine sociale relationer, både i skole og fritid.

Det er kunstigt at søge at opretholde at pigerne skal have hver deres sociale verden, og det kan kun skabe konflikter, jalousi og rivalisering.

At pigerne kommer i samme klasse, vil give en ny slags udfordringer som nu skal løses og bakkes op om, og vi skal huske, at et enægget tvillingeforhold jo ikke kun er en trussel mod udvikling af selvstændig identitet, men også et godt venskab i fælles foretagsomhed og en stor glæde. Styrken ved dette overskygger langt den bekymring man kan have i forhold til identitetsspørgsmålet, som jeg ser det.
Med venlig hilsen Lene Dam Pedersen.