Vild Konkurrence

Kære Panel
Jeg har enæggede tvillinge drenge på 2½. Derudover har de en storebror på 5. Vores problem startede for ca. et år siden, hvor de begyndte at konkurrer meget, som f.eks. hvem der skal sidde midt mellem benene, når der bliver læst historie, eller hvem der skal åbne flappen i Plet-bogen. De er begge meget stærke personligheder, som ikke lader sig kue af sin tvilling. Konkurrencen går også på larm, hop, og senest hvem som kommer først ind gennem en dør. Hvis den ene siger, han savner farmor og den anden også savner farmor, bliver den første sur, da det jo var ham, som savnede farmor. De går på samme stue i vuggestuen. Der har de også store problemer med at takle dem, når de bliver sure og "låser", f.eks. hvis stolen ikke står lige der, hvor man gerne vil have det. På vores opfordring har vuggestuen siden jul, adskilt dem næsten hver formiddag og det hjalp rigtig meget en perioden, men de sidste uger har det eskaleret igen. Vi har besluttet at dele dem ad, når de skal i børnehave og håber meget det hjælper. De kan sagtens lege sammen, men det ender næsten altid i en konflikt med råb og skrig, som lynhurtig ender med at de slår og river hinanden. De sover på hver deres værelse og har gjort det siden de var 4 måneder. Vi forsøger at skille dem, så meget ad vi kan, men vil jo også gerne være sammen som familie.
Hvad er jeres anbefaling mht. hvor meget/lidt man skal adskille tvillingerne, som jo også er tydelig meget glade for hinanden? Skal de selv finde ud af det, trods blodige rifter? Eller skal vi forsætte den trættende mæglende rolle? Eller skal vi bare skille dem så meget som muligt ad? Hvordan kan man bedst prøve at få nogle mere rolige tvillinge drenge, som måske ikke altid lader den "laveste fællesnævner" (dvs. den der larmer mest eller hopper højest) sætte dagsordenen? Vi prøver jævnligt med modelervoks, tegning osv. og det går egentlig meget fint, hvis den ene sidder alene med en voksen og storebror, men hvis begge tvillingedrenge er der, går det altid op i "hat og briller".
Hilsen en ellers glad og stolt tvillingemor;o)

SVAR:

Kære U.

Tak for dit spørgsmål om "Vild konkurrence" mellem dine enæggede tvillingedrenge på bare 2½ år. De lyder til at være nogle friske foretagsomme drenge, du/I har, og med en storebror på 5 år, er der næppe kedeligt hjemme hos Jer.
-Der findes to sætninger på udviklingsbilleder som jeg holder meget af. Den ene er:" Jeg er størst, så jeg vil først", og aldersvarende aktuelt for Jeres tvillinger, den anden er: "Jeg er fire år, men jeg blir` snart 7", det er snarere storebror, der passer ind der.
Jeg kan læse af dit brev, at I har to veludviklede drenge, viljestærke, med en stærk trang til selvstændighed, og at de også har et godt sprog. Jeg kan godt høre, at de konkurrerer, - de konkurrerer om hvem der er "størst" og skal først, de konkurrerer i kompetance, og de konkurrerer om Jer. Men du skriver ikke, at de er specielt jaloux i forhold til hinanden, det lyder mere, som det er konkurrence for konkurrencens skyld. De vil gerne samarbejde med Jer og storebror enkeltvis, det er, når de er sammen ,de kommer til at fokusere på, og relatere sig, og måle sig, med hinanden og har det meste fokus der, og ikke indholdet eller kvaliteten af det , I er sammen om,- jvnf. dit eksempel med modellervoksen. De kan godt lege sammen, skriver du, og er også glade for hinaden, men det ender oftest med konflikt og slåskamp.
-Jeg syntes, I har taget en god beslutning om at skille dem lidt ad i vuggestuen, og den helt rigtige beslutning ved at skille dem ad, når de skal i børnehave. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert i forbindelse med at adskille tvillinger. Man må tage udgangspunkt i det enkelte tvillingepar og deres relation til hinanden. Nogle tvillinger kan fint være sammen, både i børnehaven og i skolen, mens andre har godt af at blive delt i hver sin gruppe og klasse, fordi der bliver brugt al for meget energi på tvillingerelationen ,så det går ud over andre ting,- indlæringen, forhold til kammerater ect. Jeres tvillinger har givetvis godt af at blive skilt, for det lyder som om de bruger al for meget energi på at måle sig med, og konkurrere med den anden. Når det så er sagt, så skal de også have lært at være sammen med hinanden, og I skal kunne være sammen som familie. De er så små endnu, at det kan være svært for dem at forstå, rent intellektuelt, men de skal jo lære at skiftes og lære at vente på sin tur. Små børn er ikke særlig sociale, det er noget man lærer, lige netop fra den alder Jeres tvillinger har nu. Jeg tror ikke på alt for mange forklaringer til så små børn, men på enkelte rammer og regler, som de vil kunne forstå og som ikke er til diskussion. Når de leger og ender med at komme op at slås og river hinanden til blods, ja så stopper legen og de må gå hver til sit, indtil de kan være sammen igen. Mange tvillingepar har jo fælles legetøj, det ville næppe gå med Jeres drenge. De skal have hver sit, ens og med navn på. I skal have fat i æggeuret og den ene skal sidde på mors skød 10 min.til uret ringer og derefter den anden 10 min. til uret ringer, når I læser historie, og det skal aftales hvem der går først ind ad døren i dag, og den anden i morgen, og alle har lige meget ret til at savne farmor, ligesom der også er regler for hvordan man leger med modellervoks ved bordet sammen med de andre, hvis man vil være med. Det lyder umiddelbart både omstændigt og besværligt, og der vil blive protester og gråd, men der er ingen vej udenom. Det startede, da de var 1½ ,og nu er de 2½,- de er nødt til at få det lært ,og det er jo os som forældre, der skal sætte grænsen for, hvad der er acceptabelt adfærd og skabe en familiekultur,-at opdrage og vejlede. Og det er ikke anderledes, når det gælder tvillinger. Her er vi bare to, der er lige gamle og udviklingsmæssigt på samme trin. Vi skal have afgrænset os i forhold til hinanden, og vi skal lære at skiftes, vi må lære at "vente på min tur", vi må lære at udholde frustration og give plads til den anden, og vi må lære at samarbejde,- og bedst af alt, ved at være tvilling,- får vi lært at det ofte er sjovere, når vi er to og oplever tingene sammen og kan dele. Tiden arbejder med Jer. Jeres drenge er endnu så små, men nu kommer der en rivende sprogudvikling, der vil gøre det nemmere for Jer at formidle og nemmere for dem at udtrykke sig og forstå.
Med venlig hilsen Lene Dam