31-05-2001
Jeg forstår Jeres frustration, som mange småbørnsforældre deler med Jer. Det er trættende at kæmpe imod systemet, men I har nogle muligheder.
Har kommunen en defineret politik for pladsanvisning, tjek det og kontrollér, om der er begået "fodfejl" i jeres sag. I skal begære aktindsigt i ventelisten og dens administration, som jeg formoder, at jeres børn står i.
I skal tale med lederen i den vuggestue, I gerne vil have plads i, så hun i sit samarbejde med pladsanvisningen har jeres børn i erindring.
I skal bede om et møde med den person i forvaltningen, som er ét niveau højere end lederen af pladsanvisningen.
Jeg har selv prøvet det hele med godt resultat. Held og lykke.
Venlig hilsen
Annemette Talbro