Hjemmepasning

Vi er forældre til tvillingedrenge på 1,5 år. Vi foretrækker at de bliver passet hjemme og har aldrig været i institution. Vi har glade børn som sjældent er syge.
Deres far har orlov og vi har valgt han skal gå hjemme 1 år endnu til maj 2001.
Vores spørgsmål går på om der er noget vi skal være opmærksomme på i den forbindelse. De bliver jo passet uden andre børn og hvad så med legekammerater?
Vi kender ikke så mange med børn og vores drenge er derfor ikke meget sammen med jævnaldrene, det har jo ikke betydet det store til nu, men er er meget intersserede i andre børn og så er de vel klar til at ville være sammen med dem?
Hvad med stimulation? vi bor på en gård og er meget udendørs, laver have, passer dyrene osv. sammen med vores børn. Vi taler meget med dem om hvad tingene hedder, hvad vi laver osv. De siger mange lyde og er begyndt at sige enkelte ord. deres nonverbale sprog er meget udviklet er det rigtigt hvad vi gør og er der mere vi kan gøre?
Vi tager dagligt drengene med på en eller anden aktivitet udenfor hjemmet. Indkøb, besøg, lang cykeltur og lign. de er glade og trygge ved at komme med og ikke bange for fremmede, nye steder osv. Er det en god måde at stimulere dem på.
Vi øver os i at tage hver af knægtene afsted bare med den ene af os og så laver de andre noget andet i mens. Det går fint og vi oplever ikke de er særlig afhængige af hinanden.
De er vores første men ikke sidste børn og det er vel derfor vi har disse spørgsmål? vi har jo ingen pædagoger eller andre fagfolk at rådføre os med og vil jo gerne gøre det så godt som muligt!
Vi vil gerne have dem i børnehave halvdags ved 3 årsalderen. Mon det vil blive problematisk når de altid har været hjemme?
De bliver meget sjældent passet af fx. mormor eller farmor simpelthen fordi vi kan lide at være sammen med dem og prioterer det! men er det forkert? flere af vores venner får deres børn passet jævnligt og har haft det sådan siden børnene blev født! Vores har aldrig sovet et sted uden os!
Nogle mener det er forkert af os ikke at ville havd dem i dagpleje- de siger de bliver nogle pjevser!
Det kan da ikke være rigtigt, for det er vel naturligt at have sine børn hjemme, for os er det!
De skal ikke tidligt op men kan vågne af dem selv, aldrig skal vi diskutere hvem der skal passe syge børn, vi har rolige aftener uden ulvetimer fordelene er utallige! det må da i den grad være gavnligt for drengene! men tvivlen er der jo siden vi skriver dette! hvad er jeres mening og erfaring?

Mange hilsner forældrene.

SVAR:

Kære forældre

Vedr. dine tvillingedremges behov for legekammerater.

Det liv, som jeg kan læse ud af din mail, I lever i Jeres familie, lyder til at være et sundt og stimulerende opvækstmiljø for både børn og voksne. Børn i alderen under 3 år har allermest brug for en klar følelse af at blive hørt, set, elsket, hjulpet og vejledt af kendte og vedkommende voksne. Det er jo lige netop det, drengene oplever hos Jer. Udviklingspsykologisk er det i det første år, at det genrne skal ende med, at barnet har en sikker følelse af, at livet er godt, at det er trygt at være, og at man kan have tillid til de voksne, som omgiver én. Sidenhen kommer der en selvstændighedsfase, hvor barnet skal finde ud af sig selv i forhold til omverdenen: ”Hvad kan jeg (bestemme)”, ”Hvor er min plads i det sociale hierarki”, og herefter så småt en parathed til at møde andre udenfor den nære familiekreds. Dvs. at Jeres tanker om at melde drengene i en halvdagsbørnehave i 3-års alderen stemmer meget fint med deres psykologiske parathed. Det er et privilegium at have mulighed for at passe sine egne børn de første år. Det er godt for børnene, især nåd de voksne har det godt med det.

Venlig hilsen

Annemette Talbro