14.03.2001
NYHEDSBREV nr 2/2001

SVENSKERNE DEMONSTRERER FOR BEDRE FORHOLD FOR FLERLINGEFAMILIER
I vores naboland vil man vedtage en lovændring, der stiller flerbørnsfamilier væsentligt dårligere end tidligere, og derfor har Svenska Tvillingklubben kaldt til demonstration forskellige steder i  Sverige lørdag den 31. marts. Man kan støtte dem ved at indsende en blanket med underskrift
http://www.tvillingklubben.se/demonstration.htm

SIDSTE CHANCE FOR TILMELDING TIL FOREDRAG OM AT MISTE SIN MEDTVILLING
Den britiske psykoterapeut Joan Woodward kommer til København på mandag den 19. marts for at holde to foredrag om at miste sin medtvilling.
Joan Woodward er selv enægget tvilling og mistede sin søster som tre-årig.
Der bliver holdt to foredrag – ét om eftermiddagen for professionelle (læger, lærere, psykologer, pædagoger, præster, socialrådgivere, jordemødre mv., samt for forældre, der har mistet en tvilling og andre interesserede). Foredraget om aftenen er udelukkende for tvillinger over 18 år, der har mistet deres medtvilling.
Læs detaljerne på http://www.tvilling.net   

TRÆF FOR VOKSNE TVILLINGER 1. APRIL VED ÅRHUS
Søndag d. 1. april 2001 kl. 12.30 er der på ny tvillingetræf for tvillinger over 30 år på Gammel Høver Kro, Silkeborgvej 39,  8464 Galten. Tilmeldingen skal ske snarest muligt og er bindende. 
Tilmelding til Lilly Sørensen, Kirsebærvænget  34  Skovby, 8464 Galten. Tlf. 8694 3249
Eller til: Karen Th. Laursen, Aarhusvej 345, Assedrup, 8300 Odder. Tlf. 8654 1084 
e-mail:  assedrup@post8.tele.dk

WHO UNDERSØGELSE OM TVILLINGEFAMILIERS FORHOLD I EUROPA
Den britiske Multiple Births Foundations grand old lady, Elizabeth Bryan og fondens nuværende formand Jane Denton er gået i gang med at indsamle oplysninger om tvillingefamiliers vilkår i Europa, til en rapport, som skal forelægges verdens sundheds organisationen WHO, som holder et videnskabeligt træf om flerfoldsgraviditeter i september.
Undersøgelsen sætter søgelyset på blandt andet om der oplyses om risikoen for flerfoldgraviditet og fosterreduktion ved IVF befrugtning, om der automatisk foretages en analyse af tvillingetypen ved fødslen, om der er statslig eller frivillig hjælp, information og økonomisk bistand til tvillingefamilier, Undersøgelsen er her i Danmark sendt ud til de tre flerbørnsforeninger, samt Nordisk Tvillingnet og Tvillingeregisteret. Resultaterne vil bl.a. blive offentliggjort under kongressen i London i Juli. Vi vil bringe en omtale i nyhedsbrevet også.

 AMMEPJECE PÅ VEJ
Sådan ammer du tvillinger – et temahæfte skrevet af den norske tvillingeforældreforening kommer ganske snart på gaden og vil blive tilbudt her på siden. Det er nemt at læse norsk, og pjecen er velskrevet og velillustreret.

 KOLIKUNDERSØGELSE FÆRDIG
Adskillige tvillingefamilier har ulejliget sig med at besvare et større spørgeskema om kolik på den private hjemmeside www.kolik.dk. Resultaterne af undersøgelsen omfatter omkring 150 beretninger, og kvinden bag siden, farmaceut Abelone Christensen, har nu opsummeret de interessante resultater. Her ligger også en rapport fra Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole, hvor to studerende har dykket nærmere ned i kolikkens mysterier.
http://www.kolik.dk

 GENERALFORSAMLING I DANSK PRÆMATURFORENING Den 17. marts 2001 kl. 12–17  afholdes  ordinær generalforsamling i Dansk Præmatur Forening. 
Det sker på Kildegården, Helligkorsvej 5, 4000 Roskilde
http://www.praematur.dk/generalforsamling.html

 FOREDRAG I APRIL:

19. april Kl. 19-21:30
Foredrag v. Jonna Jepsen om de usynlige senfølger hos for tidligt fødte børn, Horsens Uddannelsescenter. Foredragskalenderen opdateres jævnligt på denne adresse:
http://www.tvillinger.com/markedsplads/JJforedragsplan.htm
Jonna Jepsen er i øvrigt gæst hos familiesiden 4KidsFamily, hvor hun chatter Torsdag den 29. marts kl. 20 om senfølger af for tidlig fødsel
http://www.4kids.dk
 

FAGKARTOTEKET ER ÅBNET
Det er nu muligt for medlemmer af Nordisk Tvillingnet at tilmelde sig fagkartoteket på Netværkets hjemmeside. Her kan fagfolk med interesse i tvillinger efterlyse information og personer, ligesom man her kan tilbyde den information og det speciale, man repræsenterer.
http://www.tvilling.net   Se under fagkartotek
 

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I TVILLINGEFORÆLDREFORENINGEN FREJA
20. maj i Middelfart. Den ekstraordinære generalforsamling er indkaldt for at få afklaret, om man skal slå sig sammen med Trillingeforældreforeningen og Foreningen af flerbørnsfamilier i Danmark.

CANADISK TVILLINGEMOR SØGER ANDRE TVILLINGEMØDRES HISTORIER.
Vi bringer her hendes henvendelse
Hello!
I am trying to submit an article in English to www.tvillinger.  I don't read Danish but am very interested in talking to mothers of twins around the world.  My article , as well as several others, can be found at http://www.themestream.com/articles/297381.html   or I can be reached at

lori.graham@ivillage.com

Thanks
Lori Graham (Canadian)

 

SMÅT NYT

- Lotte Heise, mor til enæggede drenge, har udgivet ”Hvorfor er børn så besværlige ? Om graviditet og småbørn. Lindhardt og Ringhof. http://www.lotteheise.dk/
- Tvillingekokkene Marianne og Birgitte udgiver 1. april det første nummer af Appetit, et magasin for madglade. Hidtil har de ”kun” optrådt på nettet på http://www.appetit.dk
- Molskroen , Femmøller ved Ebeltoft har inviteret to sæt tvillinger, også kokke til at lave maden den 27. maj. Det er Michael og Jesper Koch, Rasmus og Jakob Oubæk
http://www.molskroen.dk/dansk/nyhed.htm
 

Dette nyhedsbrev går ud til alle, der enten har tilmeldt sig modtagelsen på tvilling.net eller tvillinger.com, er medlem af pressen eller har handlet på tvillinger.com

Framelding finder sted ved at skrive info@tvillinger.com  og skrive "frameld nyhedsbrev" i Titlen

 

MÅLGRUPPE:

Nyhedsbrevet når ud til flere hundrede tvillingeinteresserede, en skare, der forøges hver uge.

Modtagerne er såvel forældre til tvillinger, tvillinger selv som fagfolk, presse og beslutningstagere.

REKLAMER:

Nyhedsbrevet kan bringe DIN reklame

Kontakt:
info@tvillinger.com