Med
familien på spontan biltur i Skåne.
Copyright Abelone Glahn
Kom gerne med andre links og tips til en Skånetur, skriv info@tvillinger.com
mærket Tips og Tricks
Efter
at Øresundsbroen er kommet, er det blevet lettere at følge en pludselig
indskydelse, pakke bilen og køre en sviptur til Sverige. Hvad er det fornuftigt
at have med, og hvor meget behøver man at forberede sig ?
Tre
ting bør medtages på spontane ture: Et sæt linned pr. person, soveposer og nødrationer.
Sverige er rig på Bed & Breakfast og vandrerhjem, der er pittoresk placeret, men linned koster
som regel ekstra. Nødrationerne er til de sene eftermiddage, hvor man ikke kan
blive enige om det rette overnatningssted, og skrigende tarme (og unger på bagsædet)
distraherer beslutningsprocesserne på forsædet.
Bilens øvrige oppakning er individuel fra familie til familie.
Planlæg 1. overnatning
Forberedelse i øvrigt er dybest set ikke nødvendig, hvis man har mod på at
standse og opleve spontant, men man kan med stort held planlægge den allerførste
overnatning. Det vil nemlig for det første udstikke retningen på resten af
turen, og for det andet give mulighed for at nå frem til et sted, hvorfra den
øvrige research til det næste rejsemål bedre kan besluttes:
Som regel har de lokale benzinstationer, turistbureauer, købmænd mv.
lokale brochurer liggende i stakkevis for sjove seværdigheder, listige
overnatningssteder og for lokale Smultronsteller, som er en betegnelse for
kulinariske åndehuller, hvor man får noget særlig god eller lokal mad, ofte
parret med mulighed for køb.
Vi har ofte fundet den næste seværdighed på den måde, uden at have udset os
stedet hjemmefra.
I disse teknologiske tider er det muligt at udarbejde en nødplan ved at gå på
internettet hjemmefra og udprinte en oversigt over Bed & Breakfasts eller
vandrerhjem, og så ringe fra mobiltelefonen for at høre om der er plads. Mest
omfattende for Skåne er Skånes
Turistbureau , som ikke alene giver oversigter over vandrerhjem, B&B,
hoteller, men også anviser Pakkede ture, og aktiviteter, alt lige fra faldskærmsudspring,
til besøg i grotter. Sveriges vandrerhem i
Forening SVIF, har også en oversigt. De enkelte len har også deres net.
For eksempel Østerlen.
Mobiltelefon
er nyttig
I år
fik vi i den grad brug for den udprintede liste, fordi vi havde bevæget os til
Østerlen i det sydøstlige Skåne netop i den weekend, hvor der var
Kivik-marked (altid i den 3.uge i juli). Det er et kræmmermarked af store
dimensioner, og kan man lide den slags er det selvfølgelig sjovt, men det
ligner ærlig talt alle andre markeder af den slags. ( I september holdes Kiviks
æblemarked (23/9
- 24/9 ) og her er
der ikke så meget gøgl. Området er kendt for æbler, og bruges ofte til
filmoptagelser, for eksempel er filmen Æblekrigen optaget her omkring.)
Mobiltelefonen fik konstant beskeden – tyvärr
vi har fuldt. Denne sætning
gav i øvrigt anledning til visse misforståelser, fordi jeg forsøgte med
svensk accent at indlede hver opringning med Ursakta, er Ni ganske full ? og med
min accent kom jeg til at sige noget, der snarere kunne oversættes med
Undskyld, er De ganske grim, idet ful betyder grim. En god håndbog her er Politikens
Øresundsordbog. Da det efterhånden
gik op for mig, indledte jeg næste samtale med sætningen: Ursakta, Har Ni
nogen ledige rum ? Damen i den anden ende holdt en lang pause og begyndte så at
skraldergrine. Det viste sig, at nummeret i oversigten var den direkte linie til
skadestuen i Simrishamn, og vel havde de ledige rum, men ikke lige til fem
feriedanskere uden en skramme.
Svensk
Vinslot
Så
meget for listers troværdighed, men vi fik da plads via listen: Meget sent, da
alle nødrationer var væk, nåede vi frem til byen St. Olof og kørte et par
kilometer udenfor til vandrerhjemmet Åkes
Hill, der stod angivet som et vandrerhjem med mulighed for ridning.
Der var ikke skyggen af en hest, men stedet så mægtig godt ud, og vi ventede pænt
til Åke Himself dukkede op i byens sortlakerede taxa, som han også betjente.
Desværre var der optaget på det ellers pragtfuldt beliggende og nyrenoverede
vandrerhjem, men det ledige rum, han havde fortalt os om i telefonen, lå i et
annex inde i St. Olof. Det viste sig at være blevet ledigt, fordi en firmafest
med overnatning ikke havde fået så mange deltagere som planlagt. Vi fik til
gengæld sent om aftenen glæde af deres medbragte musikanlæg, hvor ”Smuk som
et stjerneskud” var hittet sat på repeat.
Det, der var særligt ved firmafesten, var, at de alle sammen pludselig
forsvandt et par timer og kom tilbage med Åkes og taxaens hjælp ved 22 tiden
svingende med to tomme champagneglas i hånden hver.
Sådan kom vi på sporet af det vaskeægte
svenske vinslot, Kronovall
, der rummer Sveriges største vinfirma Åkessons
med mulighed for rundvisning,
spisning og overnatning. Vi droppede forbi ved frokosttid og fik serveret
den ypperste sprøde pizza til børnene, og en italiensk frokosttallerken til
hver voksen. Dertil blev der drukket Anders, en af vinhusets mousserende vine.
Åkesson fremstiller ca. en fjerdedel af al mousserende vin i Sverige. Vinen
kommer i tanke til Sverige og lagres i Kronovalls kældre. Navnet er ejerens, og
en af de andre mousserende vine hedder Henric efter oldefaderen.
I parken er tilrettelagt en tur med små opgaver, der handler om vin. Lad mig
sige, at det var måske mere voksenvenligt end børnevenligt, men det var
ubetinget en kæmpeoplevelse at finde et svensk vinslot. Slottet står for
kulturelle arrangementer med forskellig udendørs musik og optræden.
Byen
St. Olof er også udgangspunktet for en anden aktivitet, som er sjov for børn,
nemlig veterantog til Brøsarp og viseversa, 13 kilometer på ½ time. Om søndagen
kan der spises ombord mod forudbestilling på Värdshuset
Österlen. Afgangstider og bestilling af tog, hvis man for eksempel tager på
firmaudflugt her
. Jernbanedetaljer her
.
Samme station er udgangpunktet for en af flere dræsineruter
i Østerlen. Husk madkurv og regntøj. St. Olof -Gyllebosjö
er 14 km tur retur.
(Et helt andet sted godt 100 km
nordligere, nær Broby, nord for Kristiansstad findes en anden meget smuk rute, Broby
– Glimminge, hvor man kan overnatte i en gammel Svenska Jernväg-vogn med
plyssovepladser ude midt i en skov for enden af dræsineruten, og midt på turen
har en privat familie indrettet et salgssted for varme vafler. Man får diplom,
når man har gennemført ruten. )
Da
promillerne var dampet af, gik turen til Hallamölla, i Verkaåens
naturreservat. Et større vandfald med en vandmølle, der var i brug indtil for
nogle tiår siden. Åbningstiderne på selve møllen holdt ikke, men på murene
hang plancher, der beskrev åbningsfestligheden, da møllen med fælles hjælp
var blevet sat i stand lige efter krigen. Nogle tusinde mennesker (hvilket er
temmelig meget i dét landskab) samledes på klipperne og rettede alle deres opmærksomhed
mod pladsen foran møllen, hvor en lokal person i blev stillet regneopgaver og
var i stand til at løse dem ved hovedregning hurtigere end nogen kunne følge
med på papir. Se dét var en
attraktion.
Vi andre nøjedes med at bruge en af de mange smukt placerede borde-bænke til
at sidde og male ved, mens børnene kastede pinde i vandet og foretog halsbrækkende
øvelser i klippeklatring.
Vi
havde udset os Lustgården i
Illstorp fem-seks kilometer derfra som næste overnatningssted, en
pragtfuld gård, der er bygget om af et ægtepar for flere millioner kroner med
restaurant, gårdbutik, krydderurtehave og jazzarrangementer. Der var optaget, så
ejeren henviste os til AnnaGretas Bed & Breakfast på Norrgården, som var
åbnet få uger inden. Anna-Greta er omkring de 60, var for nylig blevet alene,
og havde indrettet gæsterum, som vi fik to af. I gæstebogen ( som også er en
god kilde til nye seværdigheder) kunne vi se, at vi ville blive beværtet med
hjemmebagte kanelsnegle næste morgen, og ganske rigtigt, vi fik det støre
morgenbord, jeg har fået på en Bed & Breakfast inde i privaten.
Anna-Gretas B&B er endnu et eksempel på, at de officielle oversigter ikke
altid har perlerne med. Hun har endnu ingen hjemmeside, men træffes på
0417-26155, eller anna-greta@lundin.se
Prisen er som de fleste B&B 250 kroner pr. person, her linned inkluderet.
Dagen
efter gik turen hjemover via den udmærkede indkøbsby Kristiansstad, forbi den
grotte, hvor Ronja Røverdatter filmen er delvis optaget, Tykarpsgrotten,
på vejen mellem Kristiansstad og Hässleholm. Den kan man snildt kan bruge et
par timer sammen med flagermusene i.
Vores mål var Spångens Gæstgivergård
et par kilometer fra Lungbyhed. En gæstgivergård med store familierum,
swimmingpool midt i haven, kjøttbullar og sildebord. Gården har dannet rammen
om den svenske film Kalle på Spången. De fleste danskere kender sangen Jeg
har boet ved en landevej i hele mit liv. Det er så denne landevej, der går
forbi gæstgivergården, som er indrettet med fotos, plakater, lydspor over højttaleranlægget
og alt hvad der kan bimle og bamle af minder om den store skuespiller Edward
Persson, der spillede Kalle.
Filmen blev meget kendt i Danmark under krigen, fordi tyskerne indførte
filmcensur, men ikke på de film, der allerede var på plakaten. Det var Kalle,
og for at slippe for at skulle vise en censureret film, blev den ikke taget af
programmet i årene 40-41.
Sidste
stop på vejen tilbage til Øresundsbroen var i Flyinge tæt på Lund. Her
ligger den enorme Kungsgården, som er centrum for
svensk avl og hestesport.
Et
ualmindelig smukt anlæg fra 1661, et af verdens ældste stutterier med en
historie, der går tilbage til 1100-tallet. Man kan komme på besøg i de meget
fint vedligeholdte stalde, handle i en velassorteret rideforretning og spise
solid husmandskost i katinen med udsigt over ridehallen.
Flyinge
er så stor, at de var i stand til at opstalde Den Spanske Rideskole, da den besøgte
Danmark i 1999. For hesteinteresserede teenagepiger som vores var det en åbenbaring.
Hjemturen foregik med en ny ridehjælm på skødet, købt med en vis besparelse,
for man kan generelt glæde sig over , at priserne er billigere i Sverige, primært
på madvarer. Derfor tankede vi op til slut med Kalles Kaviar, svenske Hønekager,
Hybensuppe, Norrlandsost og andre specialiteter. Sådan varer turen lidt længere.
Dræsine
for hele familien.