Endelig
en bog om Voksne Tvillinger:
TVILLINGEBILLEDER
- om voksne tvillinger |
Bogen
koster 269,95.- kroner.
Bogen kan bestilles her
Tilbage til Markedspladsen |
|
Forside
billedet er taget af Hans Juhl og forestiller de enæggede kvinder
Kirsten Grønborg Schulz og Lisbeth Juhl Aalberg, der som børn
konkurrerede på eliteplan i svømning |
"Tvillingebilleder" er en samling beretninger fra 32 voksne
tvillinger af alle typer og i alle kombinationer af en- og tveæggede.
Bogen handler om mange af de uudtalte oplevelser ved
det at være tvilling.
Beretningerne er indsamlet af journalisten Abelone Glahn.
Her er et par citater fra
bogen, der både består af kendte og ikke kendte tvillinger, som fortælle
deres syn på, hvad tvillingeskabet har betydet for dem:
Anonym enægget
kvinde:
Jeg ved ikke, hvorfor han foretrak min søster. Jeg kan forstå det
bedre, da jeg forstod på min mor, at de havde ”fordelt” os, at vi som
små børn lå hos den samme hver gang. Jeg går ud fra, at jeg var
tilfreds med fordelingen som lille barn. Det er først er i puberteten,
det bliver et problem.
Helle Skjoldaa, tveægget:
Måske ville det have været anderledes, hvis omgivelserne tidligt havde
indset, at vi var to meget forskellige børn og støttet os i at udvikle
os forskelligt. I dag måler jeg mig ikke længere i forhold til, hvor jeg
er i Lones liv, men ser nu på, hvor Lone er i mit liv.
Peter Sand, enægget:
Bagsiden ved at blive et kendt ansigt, er, at man ikke kan gå i fred, men
der var bare ikke nogen forside på min medalje. Jeg har måttet stå og råbe
overfor voksne mennesker, at jeg hedder Peter og ikke Ebbe, og de grinede
bare ad mig
Kirsten Grønborg
Schulz, enægget:
Man
kan godt misunde den anden noget, men man under samtidig den anden det af
hele sit hjerte.
Henrik Marstal, tveægget:
Internt har det givet os mange problemer som voksne at være så tæt
på hinanden. Hverken Ulla eller jeg har haft svært ved at møde
potentielle partnere, det har været sværere at fastholde sin interesse i
dem.
Anonym tveægget mand:
Vi har altid kørt konkurrence mellem os. Jeg har aldrig følt det som
en negativ kappestrid, men snarere som noget, der målsatte vores
fremdrift.
Anonym tveægget
kvinde:
Hun fattede simpelthen ikke, at jeg nogen sinde kunne føle mig gået
for nær af hende, og hun har aldrig villet respektere mine grænser, med
mindre jeg forlangte det.
Mette Stentoft, enægget:
Folk har tit spurgt os, hvordan det er at være tvillinger, og vi har
aldrig kunnet svare andet end, at det vidste vi ikke, for vi har aldrig prøvet
at være ikke-tvilling. Men jeg oplever noget, der ligner nu, hvor Rie
ikke er her ved siden af mere.
|