Anmeldelse: Tvillinger og forholdet mellom dem 
af Anne Marie Korbøl Torgersen, Cappelen, Akademiksk Forlag
Bestil her: 

Af Inger Anneberg, journalist, enægget tvillingesøster til Dorte Anneberg, pædagog/terapeut 

Norske Anne Marie Korbøl Togersen er specialist i klinisk børnepsykologi og arbejder til daglig ved Psykologisk Institut på Universitetet i Oslo. Hun har forsket i temperamentsforskelle hos børn og unge og har en doktorgrad på dette område. Og så har hun erfaringer med tvillinger! Hun har nemlig fulgt en gruppe tvillinger fra fødslen til de fyldte 30 år. Det er de erfaringer, der nu er kommet en norsk bog ud af, som er rimelig let skrevet og derfor sagtens kan læses på norsk af danskere: Tvillinger og forholdet mellom dem.

Bogen er udgivet med støtte fra den norske Tvillingeforeldre Foreningen, og den kan da også fint læses både af forældre til tvillinger og af voksne tvillinger – uden at man behøver særlige faglige forudsætninger. Som ikke-fagperson fandt jeg den lettest at læse den som en slags opslagsbog, hvor jeg ledte efter det, der lige præcis interesserer mig: De enæggede tvillingers identitet og løsrivelsen fra tvillingefællesskabet som voksne, og derfor tillod jeg mig at springe rundt i bogen og søge efter lige præcis dette emne. Det samme kan man gøre, hvis man gerne vil vide mere om, hvordan tvillinger reagerer på hinanden som spæde, eller om pubertetsudviklingen hos enæggede/ tveæggede tvillinger, osv.

Hvis man søger lette og forenklede svar på, hvordan det er at være tvilling (eller forældre til tvillinger) er det ikke denne bog, man skal læse, for Anne Marie Korbøl er særdeles grundig – gentager sig selv lidt rigeligt -  og giver sig ikke af med entydige, populære eller forhastede konklusioner. Derfor kræver det en vis tålmodighed at læse bogen og i hvert fald at man er interesseret i de psykologiske aspekter i tvillingeforholdet. Her er ingen romantisering af tvillingeskabet, men bogen er samtidig dejligt fri for at overdrive problemerne ved at få tvillinger eller være tvilling. Jeg får nærmest det indtryk, at forfatteren gerne vil det modsatte - nemlig fremhæve at fordelene faktisk er flere end ulemperne – og det er hun god til, måske fordi hun har belæg for det i sin forskning. Det gør det til en opløftende og samtidig jordnær bog.

Det er i øvrigt dejligt, at hun afliver gamle myter om at enæggede tvillinger udvikler et mystisk, internt forhold, deres eget, hemmelige sprog, osv, når virkeligheden nu er, at det gør de faktisk uhyre sjældent! Tvillinger bliver fx heller ikke oftere ramt af psykisk sygdom end andre mennesker. På disse områder er bogen befriende klar – og hun skriver da også som indledning til afsnittet ”Positive sider ved at være tvilling”, at det alt for ofte er de negative sider, som trækkes frem. I virkeligheden har tvillinger en række unikke erfaringer, som fører til mange fordele, mener hun og dem får vi så gennemgået. Nogle af overskrifterne lyder således:

• Begge forældre er inddraget i samværet med børnene (hvis der altså ER to forældre)
  Børnene kan dele erfaringer med en jævnaldrende
  Børnene kan dele erfaringer med en identisk person (gælder de enæggede)
  To er dobbelt så stærke som én 
  Du er aldrig ensom når du er tvilling

Dermed ikke sagt, at det er nemt at være forældre til tvillinger. Som der står et sted i bogen: ”Det er hævet over enhver tvivl, at når det gælder psykisk trivsel, så er det nemmere at dokumentere et dårligere psykisk helbred hos tvillingeforældrene end hos tvillingerne selv!”

I de mange dilemmaer, som forældre til tvillinger naturligt nok bliver udsat for, kommer forfatteren ikke med firkantede afgørelser men nøjes med at veje for og imod. Det kan godt være krævende for læserne, men det tvinger en til selv at tage stilling. For eksempel til spørgsmålet om man skal opmuntre til afstand mellem tvillinger, eller om man bare tro på det positive i den nærhed, de nu kan få ved at være to. Forfatteren skriver om dette spørgsmål i sit efterord: ”Det er muligt at pendulet har svinget for langt til en side, når det gælder om at adskille tvillinger fra en tidlig alder – væk fra tendensen til at lade dem udvikle en for stor afhængighed af hinanden. Som på de fleste andre områder er det den gyldne middelvej der er bedst. Opmuntring – i det små – til individuelle oplevelser må være bedre end tvangsmæssig adskillelse. Forældres ængstelse for afhængighed kan føre til skræk for nærhed (..) Individer, som er meget ens, har måske behov for meget samvær og tætte konfrontationer for at kunne arbejde sig frem til visheden om at være selvstændige individer. Holdes de for meget adskilt fra hinanden, vil de muligvis altid drages mod hinanden. Jeg ved det ikke?..”

Dette sidste, ”jeg ved det ikke” siger meget om forfatterens stil. Hun VIL ikke være firkantet, og hun mener ikke der foreligger et endeligt svar på det her felt, endnu. Men hun opfordrer til at der bliver forsket mere i konsekvenserne af adskillelse mellem forskellige typer tvillinger, for hvordan kan vi ellers tænke anderledes når det gælder tvillingeopdragelse?

Personligt fandt jeg det spændende at læse om at nogle tvillinger, som har været helt tæt sammen i opvæksten og delt det meste, alligevel fortæller temmelig uens historier, når de bliver voksne. De husker ikke det samme. Den ene har måske været fornøjet med, at de var så ens, mens den anden har følt at ligheden var en plage. Det har bare aldrig været et åbent tema mellem dem – måske fordi tvillingers stærke loyalitet overfor hinanden forhindrer dem i at sige noget, der kan opfattes som nedsættende. Bogen behandler i øvrigt pubertetsperioden grundigt – og det var også interessant at læse, at her kan både forfatterens egne og også andre forskeres teorier bekræfte, at mange tvillinger vitterligt prøver at adskille sig fra hinanden i puberteten. Men det foregår på vidt forskellig måde afhængig af om man er enægget eller tveægget. Det er nemlig først og fremmest de enæggede, som har levet i et tæt samvær med tvillingen og som ser meget ens ud, der får et stærkt ønske om at være forskellige og handle mere på egen hånd. At tveæggede går hver sin vej skyldes mere, at de er to forskellige personligheder og har forskellige interesser allerede. Det viser sig tydeligt i Anne Marie Torgersen undersøgelser, som i øvrigt rummer mange sjove pluk fra interviews med tvillinger. De er med til at gøre bogen mindre tør – og betød, at jeg lettere kunne kapere den lidt opremsende og meget detaljerede form, som ellers gør bogen tung at læse i visse afsnit.

tilbage til oversigt