Voksne tvillinger sammenlignes også:

De færreste tvillinger tænker til dagligt over, at de er – tvillinger. Det er som regel omgivelserne, der synes, det er mægtig interessant, og fastholder specielt de par, der ligner hinanden, i rollen som uadskillelige. 
Pressen gør sit til denne fokusering, hvilket for eksempel er tilfældet for de enæggede fodboldspillere Michael og Martin Johansen, og de tveæggede håndboldspillere Camilla og Charlotte Andersen.  

	Alle ved, hvordan Camilla ser ud, så her er et billede af Charlotte Andersen
Martin Johansen

Tvil og Tval er de blevet kaldt, fodboldspillerne Michael og Martin Johansen. 28 år og enæggede tvillinger, der knap ved, hvem der er Tvil og hvem, der er Tval.

- Det tror jeg såmænd heller ikke, de, der kalder os det, véd, smiler Martin, mens Michael mener, at vokalerne følger navnene, så Tvil må være  Michael, mens Tval er Martin.  – Det er bare en massebetegnelse for os, ligesom vi ofte bare bliver kaldt for Tvillingerne eller MichaelMartin sammenhængende, siger Martin, som det ikke lader til at genere: - Nej, for det er jo ikke ondt ment, det handler kun om, at folk ikke kan kende forskel og opgiver at bruge tid på det. Det vænner man sig til, og dem, der er tæt på en , kan jo godt.  
 Lige siden de var 4 år har brødrene Martin og Michael spillet fodbold. I lange perioder sammen, men som voksne i hver sin klub og i udlandet på hver sit tidspunkt.  

Lever med sammenligningerne  
Begge giver udtryk for, at pressens fokusering på, at de er tvillinger, først og fremmest er  part of the game. Det har givet dem positiv opmærksomhed, og så må man tage det negative med.
I forbindelse med, at Martin og Michael første gang skulle spille imod hinanden for kort tid siden, ringede pressen også til forældrene for at høre, hvordan det var at have børn, der skulle kæmpe imod hinanden. Det kunne Michael godt undvære, men han accepterer, at pressen synes, det er sjovere at sælge dem som pakke. Der er ingen grund til at grave i det negative.

 - Der har været  avisoverskrifter som ”Tvilling blomstrer i Bolton”, eller ”Tvilling spillede godt i Lyngby”, hvor vores egentlige navne ikke blev brugt. Nogle artikler bytter om på vores navne, og der har sågar været artikler, hvor begge navne forekommer, selv om den kun handler om den ene af os. Det kan da ikke være så svært at læse et kampprogram eller tjekke navnene i en artikel, skulle man tro. Jeg har tit tænkt, det ville være godt, hvis omgivelserne prøvede at tænke på, at der er tale om to individuelle personer, men jeg har aldrig sagt noget om det. Hvad skulle jeg gøre – indkalde til pressemøde!!? Det er ikke verdens undergang, og sådan er vilkårene bare, siger Michael. -
- Det er højst lidt generende, når vi bliver slået i hartkorn: Hvis en af os har spillet en dårlig kamp, mens den anden har klaret sig godt, bliver det hurtigt til, at vi begge har spillet dårligt, fremhæver begge.

 Glædes over den andens fremgang
For begge (som i parentes sagt bliver interviewet hver for sig) er der simpelthen ikke noget negativt ved at være tvilling. Selvfølgelig har der været konkurrence og uenighed imellem dem, præcis som der vil være mellem søskende, men  den tætte tilknytning mellem Martin og Michael har gjort, at konflikter har haft en meget kort levetid. De to drenge gik i samme klasse til 9., men sad ikke ved siden af hinanden, var ikke klædt i ens tøj, men lærte allerede her  at reagere på hinandens navne, for folk kunne alligevel ikke altid kende forskel. Det samme sker i dag på fodboldbanen.  
 - Vi har aldrig spillet på landsholdet samtidig. Det er faldet sådan, at vi er blevet udtaget hver på sit tidspunkt. Den der har en god periode, bliver udtaget  I den sammenhæng er Michael blot en anden spiller - nogen gange har de andre en god dag, nogen gange har jeg den, siger Martin.  
 Michael understreger, at det ikke er en kliché, når han siger: - Det glæder mig oprigtigt på Martins vegne, når det går ham godt.  
For spillet har den tætte tilknytning betydet, at der er meget nemt for dem at lære hinandens spil, og har det ene bolden, ved den anden stort set, hvor han vil spille den  
- Det er ikke sikkert, det har at gøre med, at vi er tvillinger, siger Michael – Jeg har for eksempel spillet over syv år med Per Frandsen og vi har da en god spilforståelse med hinanden.  

Fik selv tvillinger
Martin og Michael føler ikke, de er afhængige af hinanden, men sørger for at tale sammen et par gange om ugen.
-Martin er den tætteste. Hans opbakning eller modstand betyder mere for mig end andres. Jeg ved, at han fx ville sige til mig, hvis der var noget galt med det, jeg foretog mig, siger Michael.  
Michael har tvillingepiger på tre år. Det er usikkert, om det er enæggede eller tveæggede, men efter at de startede hver for sig, er de nu kommet på samme stue i børnehaven.  
Michaels kone mente i starten, at det ville styrke deres individualitet, at de gik hver for sig, men Michael fremhævede, at der var mange fordele for dem ved at gå sammen og have hinandens nærvær.  
- Man må se på det enkelte tvillingepar. Hvis de udvikler sig sådan, at det ikke er godt for dem at være sammen, jamen så må de skilles, men hvis de godt selv kan håndtere at være sammen, er der ingen grund til at skille dem. Martin og jeg havde det godt sammen og har været i stand til at udvikle os hver for sig alligevel.  Hvorfor skulle det ikke også være tilfældet med vores piger ?  

Ingen standardløsninger
Samme holdning til at vurdere det enkelte tvillingepar findes hos de tveæggede søstre på 27 år, Charlotte og Camilla Andersen, som fra barnsben har spillet håndbold, allerede i skolen på eliteplan  i en Team Danmark gymnasieklasse. Men formentlig fordi de er tveæggede og ikke ligner hinanden så meget, er de mere blevet kaldt for Håndboldsøstrene end Håndboldtvillingerne i pressen..  
- Jeg er glad for at have gået i samme klasse som Charlotte. Det gav os fælles venner og fælles oplevelser og god støtte. I vores tilfælde har det været godt. Det er ikke sikkert, det gælder for alle par.  
- Mange ved ikke, at vi er tvillinger. Vores orienteringslærer var faktisk ikke klar over det, før til en forældrekonsultation, hvor mine forældre blev siddende efter at de havde talt om Camilla og skulle i gang med at tale om mig. Bagefter kunne læreren ikke kende forskel på os, fortæller Charlotte. - Det sker tit: Folk roder først rundt i navnene, når de får at vide, at der er en tvillingesøster, og det betyder sikkert også noget, at Camilla er en kendt person.  
- Vi tænker ret ens, og supplerer hinanden utrolig godt. Det betød også noget, da vi spillede håndbold sammen, men der har aldrig været konkurrence mellem os, for jeg er venstrehåndet, mens Camilla er højrehåndet – vi ville aldrig komme til at kæmpe om pladsen , for vi spillede forskellige steder på banen, fortæller Charlotte, der som sin søster havde ambitioner på både holdets og egne vegne.  

Skaden gav hende nyt liv
Men hun fik sin første alvorlige skade som 19-årig.  
-  Camilla har senere fortalt, at hun kunne mærke, at der var sket mig noget, selv om hun ikke var med den dag i Ikasthallen.  
Skaden blev den første i en række, som Charlotte den dag i dag mærker til, og som satte et endeligt punktum for hendes håndboldspil for et par år siden. I dag er hun uddannet lærer og dyrker ingen sport, bortset fra at hun tillader sig at stå på ski, til alles bestyrtelse.  
- Dér hvor jeg har mærket sammenligningerne, har været, når pressen har skrevet om os begge og nævnt, at jeg ikke længere kunne spille. Det var at dreje kniven rundt i såret på mig som 19-årig, hvor jeg vidste, jeg havde evner, men langsomt måtte erkende, at skaderne bremsede mig. Vi var lige blevet udtaget til Ungdomslandsholdet. Jeg ville gerne have haft, at der blev fokuseret på evnen til at finde et andet indhold i tilværelsen. Jeg tog en uddannelse som lærer og har fået et andet liv, men det var ikke interessant – det skulle være håndbold. Og det var såmænd svært nok selv at sige farvel til håndbolden  
- Hvis Charlotte ikke var blevet skadet, havde hun spillet på landsholdet i dag, mener Camilla, der  altid har været en lille tak bedre og måske lidt mere ambitiøs end Charlotte, sagt nøgternt.  

Udviklede søsterens sider 
Som søstre med samme interesse har de fulgtes utrolig tæt, men Camilla var den, der først fik chancen for at spille professionelt, da der kom et tilbud allerede i gymnasiet. Det betød, at hun nu skulle lære at stå på egne ben, uden søsteren.
- Det var hårdt at være væk hjemmefra: Lige fra vi var børn, har Charlotte været den udadvendte, mens jeg har været den lidt mere stille og tilbageholdende. Jeg har måske været den mere drengede fra starten og har altid haft kortere hår, været ude og rulle mig på jorden, men hun har været mere den, der tog initiativer. Havde hun været usikker på at starte i skolen, så havde de aldrig fået mig med, og det var for eksempel Charlotte, der tog til håndbold første gang og kom tilbage og sagde, at det var OK. Ved at rejse ud alene først til Norge og siden Tyskland blev jeg tvunget til at bruge nogle af de sider, jeg hidtil havde ladet Charlotte klare. Og det har gavnet mig i længden.
- Jeg har lært meget af at være alene, på godt og ondt. Men jeg vil ikke undvære kontakten til Charlotte. Hvis jeg ikke kan komme til at tale med Charlotte i løbet af en uge….ja, det sker bare ikke, siger Camilla !  
Og Charlotte har det på præcis samme måde.

Se også www.idol.dk