Hvorfor ældes vi forskelligt?
Om Forløbsundersøgelsen af ældre danske tvillinger.

Her er baggrunden for de undersøgelser af ældre danske tvillinger, som foretages på Det Danske Tvillingregister ved Syddansk Universitet, fortalt af Henrik Frederiksen:

.      Kort fortalt er Det Danske Tvillingregister (DTR) er et af verdens ældste tvillingregistre og det mest komplette. Det omfatter næsten alle danske tvillinger som er blevet født i perioden fra 1870 og til i dag. Det blev oprettet i 1950'erne med henblik på at studere årsager til kræft, men ved siden af har man studeret mange andre kroniske sygdomme, og tilstande fordi dette enestående register giver os mulighed for at lære noget om hvordan arv og miljø har indflydelse på sygdom og sundhed.
      Siden 1995 har vi hvert andet år besøgt de tvillinger, som var over 70 år, med henblik på at forsøge at finde årsagerne til at vi ældes så forskelligt, som vi gør. Ved disse besøg har vi dels interviewet tvillingerne og dels foretaget nogle forskellige tests samt fået en blodprøve. Et meget stort antal ældre tvillinger, næsten 5000, har deltaget i disse undersøgelser, og det store antal deltagere og de mange gentagne undersøgelser har gjort det muligt at belyse nogle vigtige spørgsmål om det at blive gammel. Hvad er det f.eks. der gør, at nogle mennesker er friske og velfungerende op i en meget høj alder, mens andre bliver demente eller fysisk svækkede ganske tidligt?
      I foråret 2003 besøges de ældre tvillinger for femte gang.

Alderdommens gåde har vi ikke løst endnu, men jeg vil kort herunder omtale nogle af de resultater, vi har fundet.

Mine forældre levede længe – hvad betyder det for mig?

Mange tænker på deres forældres alderdom når de prøver at forestille sig, hvordan deres egen mon bliver. Resultater fra undersøgelserne af ældre tvillinger har nu vist, at ældre, der har forældre, der blev gamle har en lidt større muskelstyrke, en lidt bedre hukommelse og et lidt bedre helbred end dem, hvis forældre døde tidligt. Men sammenhængen er som sagt lille – så der er ingen grund til bekymring, hvis ens forældre døde tidligt.

At kunne give og få et godt fast håndtryk

- er vigtigt for mange. Vi har i flere omgange målt håndtrykskraften i forbindelse med undersøgelsen af ældre tvillinger. Det er et godt mål, da det samtidig siger noget om kraften i andre muskler. Undersøgelsen af mere end 1.700 danske tvillingpar har nu vist, at håndtrykket hos ældre er bestemt af en blanding af 50% arv og 50% miljø. Det er et vigtigt resultat, da vi nu håber at kunne bruge de blodprøver, som tvillingerne også har givet, til at finde de arveanlæg, der betyder noget for muskelkraften og dermed for de fysiske færdigheder blandt ældre.

Rygsmerter hos ældre

Forskning i rygsmerter har førhen udelukkende drejet sig om personer, der endnu ikke har nået pensionsalderen. For at belyse forholdene efter pensionsalderen har vi taget udgangspunkt i tvillingundersøgelsen. Vi har fundet, at rygsmerter forekommer hyppigt og er et ligeså stort problem for ældre som for yngre. Undersøgelsen viser, at forekomsten af rygsmerter er højere hos kvinder, hvor 30 % har rygsmerter, end hos mænd, hvor 20 % har rygsmerter. Undersøgelsen viser også, at årsagen til rygsmerter skal findes i miljømæssige forhold snarere end i arveanlæggene.

Hvadbehager? – kan det virkelig skyldes arveanlæg?

Det har længe været kendt, at specielle former for hørenedsættelse hos yngre ofte er noget, der ligger til familien. Man har ligeledes længe vidst, at udsættelse for støj i en længere periode f.eks. på arbejdspladsen, kan medføre hørenedsættelse. Derimod har man ikke haft nogen som helst viden om, hvorvidt arveanlæg spiller en rolle for den almindelige form for hørenedsættelse, der rammer ældre. Ved hjælp af de svar, vi har fået i tvillingundersøgelsen, har vi nu kunnet vise, at arvelige faktorer også spiller en rolle for hørenedsættelse hos ældre.

Gå til Hjemmesiden for undersøgelsen