Debat: Tvillinger Navn: E-mail: Send mig en e-mail når der bliver svaret på mit indlæg Send mig en e-mail når der er nyt i dette emne Send mig en e-mail når der er nyt i denne debat Send mig venligst ingen e-mail Emne: Besked: Den 13-06-2000 18:51:00 skrev Karin Dinsen: > >Efter at have læst nogle forskellige indlæg >i denne debat og efter, at have diskuteret dem med >min egen enæggede tvillingesøster (vi er sidst i tyverne) synes vi, >at vi ville deltage lidt i debatten. >Det drejer sig om tvillingeforældres, som oftest, >ubegrundede frygt for ikke at opdrage og danne to >selvstændige individer. > >For et par år siden, så min søster og jeg et >dokumentarprogram i fjernsynet – omhandlende en >”mødregruppe” for tvillingeforældre i Vejle. >Det var en vældig god udsendelse, som søs og jeg >fulgte med naturlig interesse. På et tidspunkt i >udsendelsen laver et forældrepar et lille eksperiment >,der går ud på, at et enægget tvillingepar på 5-6 >år, hver for sig bliver sendt ind i en tøjforretning >for at finde et sæt tøj. Tvillingerne kommer ud med >samme søde sæt – dog i to forskellige farver. >Man følger selvfølgelig børnene mens de går rundt >i forretningen – og her ser man tydeligt de to >små’s desperation over at skulle vælge alene. >Min søster og jeg var dybt forargede – og følte >virkelig med de to stakler!! > >Et andet sted i udsendelsen – gav en tvillingemor >sine bud på hvorfor hendes tvillinger blev opdraget >forskelligt – nogenlunde det samme man kan læse i >flere indlæg har på siden – ens, men alligevel to >børn med to navne osv. > >Mit bud er bare, at det netop er det forkerte – >et enægget par er ENS, genetisk, mentalt m.m. >Hvorfor ikke i stedet styrke dette? Er det ikke >netop forkert pædagogik, at fortælle et barn om >forskellighederne – når samme barn med et blik i >spejlet kan forsikre sig selv om, at der netop >ingen forskelligheder er? > >Min søster og jeg er blev opdraget nogenlunde ens >og vi har alligevel fundet vore forskelligheder. >Vi valgte selv under vores ungdomsuddannelse, >at forlade hinandens trygge selskab og være >”alene”. Sidenhen flyttede vi hver for sig >(men bor igen efter 6 år sammen :-) for en kort >periode). >Da vi som mindre blev ”store” nok og selv kunne >deltage i projektet, var vi selv med i beslutninger >om tøj, sko m.v. og som regel valgte vi ens, >i forskellige farver – efter intern diskussion. >Generelt blev alt diskuteret og når noget var >uretfærdigt (efter vores synspunkt) var det os >mod verden. Som voksen har hverken min søster >eller jeg haft problemer med at tage selvstændige >beslutninger og vores liv har formet sig forskelligt. > >Hvis jeg en gang imellem føler mig ene går jeg hen >til et spejl og et enkelt blik er nok til at gøre >mig glad igen – da jeg ikke er alene og aldrig >har været det. Vi mennesker fødes alene og søger >herefter gennem hele livet fællesskabet og et andet >menneske at projektere os i – det gør jeg da >selvfølgelig også, men jeg er bare så privilegeret >allerede fra fødslen, at indgå i mit første >fællesskab – når prinsen kommer får jeg et mere, > men jeg glemmer aldrig det første. > >Mange ”almindelige” har ofte udtrykt et stort >barneønske om en tvilling – og disse har jeg >altid kunne fortælle om de tusinde glæder en >tvillingetilværelse kan indeholde – men husk jeg >er lidt farvet af, at det er det eneste jeg >kender til. Søs og jeg har derimod altid talt >om en trilling – se det må være fantastisk!!! > >Mange hilsner >Karin Dinsen