Message view
    
Debat: Tvillinger
Dato: 30. november 2004
Fra: Helle
Emne: Laserbehandling af tvilling-til-tvilling-transfusionssyndrom

Laserbehandling af tvilling-til-tvillingetransfusionssyndrom (TTTS)

Jeg har haft stor glæde af at læse afsnittene om ttts på denne side, men jeg har savnet et personligt indlæg om laserbehandling af ttts. Jeg er gravid med enæggede tvillinger (pt 33+0). I 21. graviditetsuge blev det ved et tilfælde fastslået at tvillingerne led af ttts. Det blev konstateret ved ulige fordeling af fostervand og ulige størrelser på børnenes blærer. Det var et stort chock for os, eftersom vi var egentlig til ultralydsscanning i en ganske anden sammmehæng. Det var en fredag eftermiddag og allerede den følgende søndag blev jeg indlagt i Hamburg til laserterapi mandag morgen (jeg er bosiddende i Tyskland). Efter laserterapien tappede man 2.8 liter fostervand ud af den store tvillings fostersæk. Desværre var behandlingen ikke effektiv - allerede 10 dage efter var jeg lige så hæmmet af for meget fostervand som før operationen, tvillingernes blærer var stadigvæk ulige af størrelse og den store tvillings hjertebelastning var så stor, at han kunne dø når som helst. Jeg blev igen med det samme indlagt i Hamburg, hvor oprationen blev gentaget, hvilket er temmeligt usædvanligt. Denne gang blev 3.2 liter fostervand tappet efter operationen. Lægerne var meget skeptiske og forholdsvist negative i 2. omgang. De første par dage efter behandlingen var tvillingernes tilstand så dårlig, at man ventede at begge tvillinger ville dø indenfor 5 dage - hvis de overlevede, kunne man overveje at tage dem ud (uge 24+0)- men i så fald ville kun den store tvilling overleve. Den lille tvilling vejede kun ca. 300 gram mens den store vejede ca. 600 gram. Det var fortvivlende og rædselsfuldt, og det gør stadig ondt at tænke på de dage i hele forløbet. Men underet skete at begge tvillinger faktisk overkom krisen, og efter 10 dage viste en ultralydscanning samt flowmålinger var deres hjertebelastning normal, alle deres ødemer var væk og man kan ikke finde nogen tegn på hjerneskader hos nogen af tvillingerne. Siden da har jeg talt dage og uger, og håbet og håbet at jeg kan gå min graviditet ud uden en for tidlig fødsel. Det ser lovende ud, og jeg er lykkelig over at være nået til 33+0 uden tegn på at en fødsel er lige om hjørnet. Jeg er gået til ultralydsskanning hver 14. dag på hospitalet siden. Tvillingerne er nu som normale tvillinger, og de er meget tæt på at være lige store. Trods vores fantastiske udfald af behandlingerne kan jeg ikke slappe af og tro at alt er vel overstået. Men hvor er det dog godt at laserterapien er blevet udviklet. Selve operationen er ikke slem. I begge tilfælde blev jeg opereret under lokalbedøvelse, og jeg kunne følge med i det hele på monitoren. Psykisk er belastningen stor da indgrebet ikke er uden risiko, men uden indgreb er sandsynligheden for at begge fostre døer jo meget.meget større (90%).

Med venlig hilsen

Helle