Message view
    
Debat: Tvillinger
Dato: 9. november 2003
Fra: Abelone Glahn
Emne: Flerbørstilskud er nu væk

Lørdag den 8. november 2003 blev der indgået
forlig mellem Dansk Folkeparti og regeringen.
Forligets tekst lyder:
"Justering af flerbørnstilskuddet"
Flerbørnstilskuddet tildeles i dag som to tilskud
til tvillinger, tre til trillinger osv., indtil
børnene fylder 7 år. Tilskuddet er skattefrit
og indkomstuafhængigt. Tilskuddet ydes udover
børnefamilieydelsen og evt. øvrige børnetilskud.
Fam­ilier, hvor børn er født tæt på hinanden, men
ikke som tvillinger, får ikke et tilsvarende
tilskud uanset antallet af børn.
Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at
skabe større lighed mellem børnefamilierne ved at
justere flerbørnstilskuddet, således at der
fremover kun ydes ét flerbørnstilskud ved
tvillingefødsler, to ved trillingefødsler etc.
Hertil kommer børnefamilieydelsen og evt. øvrige
børnetilskud, som ikke påvirkes.
Justeringen indfases ved at aftrappe det ene
af de hidtidige flerbørnstilskud over 4 år."

Som redaktør af denne hjemmeside vil jeg gerne
sige tak til alle, der har brugt denne side til
at diskutere tilskudet. Der har i nogle indlæg
været rejst tvivl om betimeligheden i at benytte
Dine Erfaringer-forummet til politiske diskussioner,
men når emnet er som dette, er det helt på sin
plads.

Vi kan ikke altid være enige, men debatten er dybt
relevant for denne side.

venlig hilsen

Abelone Glahn