|
Debat: |
Tvillinger |
Dato: |
28. oktober 2003 |
Fra: |
H |
Emne: |
Bange |
|
Jeg synes der er så mange skræmmende informationer på internettet om det at vente tvillinger. Alt muligt om en øget risiko for abort af begge eller det ene barn indtil 28. uge. Alt muligt om mulige sygdomme og risici. Og helt ærligt...jeg er hamrende bange når jeg læser sådan noget. Jeg er førstegangsgravid i 14. uge, og har fået at vide at jeg venter tveæggede tvillinger. Det er jeg selvfølgelig rigtig rigtig glad for, men samtidig er jeg den sidste uges tid blevet mere og mere bange og nervøs for at jeg mister det ene eller begge børn. Jeg ved godt det er tosset at tænke sådan, men jeg kan slet ikke slå tanken ud af mit hoved, at det ikke kan passe jeg og min mand har lov at være så heldige.
Har jeg noget at være bange for, eller er det bare fordi det er mere interessant for læger og div. fagfolk at skrive alle skræmmehistorierne?
Kh Den nervøse |
|