Message view
    
Debat: Tvillinger
Dato: 9. september 2003
Fra: Christoffer Jelstrup
Emne: Flerbørnstilskuddet - Brian Mikkelsen udtaler, at de det ikke er dyrere at have tvillinger end 2 "enkeltbørn" !

Jeg har netop deltaget i et såkaldt vælgermøde i min hjemby Holbæk,
hvor de 4 lokale folketingsmedlemmer for henholdsvis A (Thomas Adelskov), B (Anders Samuelsen), C (kultuminister Brian Mikkelsen)
& V (Palle Andersen) var repræsenteret.

Mødets dagsorden var det netop fremlagte finanslovsforslag.

På mødet fik jeg lejlighed til at pointere/spørge om det uforståelige i, at man fremlægger et forslag hvor man nedsætter
den årlige regulering af boligstøtte, SU og børnecheck til kun at følge inflationen og ikke lønudviklingen,
og samtidig går efter i 2004 at spare 16 millioner kroner på nedsætteslse af tvilligetillægget,
når man samtidig med største behændighed ikke så meget som overvejer at røre den automatiske stigning i efterlønnen ?
Herunder bemærket, at efterlønnen næste år vil koste knap 25 milliader, og at stigningen i efterlønsudgiften
alene fra 2003 til 2004 vil være på 2,9 milliader !

Med andre ord, hvorfor tage 16 "skallede" millioner fra tvilligeforældrene i 2004, når man kan skaffe rundt regnet 500 millioner
hvis man fremover lader efterlønnen stige med inflationen og ikke lønudviklingen ?

Socialdemokraternes repræsentant og De Radikales var ikke overraskende enige med mig i, at fjernelsen af tvillingetilskuddet er forkert (men de er jo også i opposition, og så udstedes der jo mange løfter ?).

Mest interessant var svaret fra Brian Mikkelsen (som minister var det jo i meget høj grad ham der måtte forsvare finanslovsforslaget på mødet). Han svarede nemlig ikke i første omgang, og i anden omgang lykkedes det ham at få konkluderet, at årsagen ligger i, at det ikke er dyrere at have tvillinger ! (han har selv 4 børn - ingen tvillinger).
Endvidere lykkedes det - efter at jeg måtte bede om svar igen - at få ham til at svare på årsagen til at boligstøtte, SU og børnecheck fremover alene skal stige med inflationen. Årsagen til dette var, at disse ydelser ikke er indkomster, men "indkomstsupplerende" ! (tankevækkende f.s.a. SU !).

Af disse to årsager mener Brian og regeringen således godt, at man kan skære i tvilligetillægget og gøre børnecheken dårligere !

Jeg skal huske at sige, at jeg da jeg måtte bede ham om svar jf. ovenfor tillod jeg mig - som tvilligefar - at fastslå, at det vitterligt koster mere at have tvillinger end 2 "enkeltbørn" - hvilket der var adskillige i salen der højlydt tilkendegav at de mente var helt korrekt (næppe tvilligeforældre) !