Debat: Tvillinger Dato: 14. januar 2000 Fra: Charlotte Andersen Emne: Søvn-Natteroderi Hvad er, ifølge jeres erfaringer, mest optimalt når tvillinger skal sove: at de sover så tæt på hinanden som muligt (evt. i samme seng så længe der er plads) eller hver for sig, så de ikke kan høre hinanden? Vi har to piger på 11 uger, som vi netop har flyttet på hver sit værelse, fordi de ofte vågner ca. 30 min. efter de er faldet i søvn. Den der vågner vækker selvfølgelig den anden med sin gråd, når de ligger sammen, og så har man to børn som skal trøstes, og ofte ammes igen for at falde til ro. Men jeg er i tvivl om, hvorvidt det er en god idé at skille dem ad, hvis de føler trygheden ved et andet menneskes nærvær, når de sover sammen. (Selvom hun er nok så lille!) Jeppe og Nikolaj er næsten 2 år, og Jeppe har det første år været den, der ikke sov om natten, og skreg meget som helt lille. Havde talrige mellemørebetændelser, men efter drænanlæggelse i sommers sover han fint om natten. Nikolaj har hele tiden været nem, at få til at sove. De har så byttet roller nu. Nikolaj vil KUN sove, hvis mor ligger ved siden af ham indtil han snorker dybt - far duer sjældent. Han holder øje med mig, og prøver jeg at flytte ham over i sin egen seng, når jeg går i seng, vågner han fluks, og klamrer sig til mig. Altså sover jeg med ham ved siden af mig hele natten. Midt på natten kommer Jeppe så også ind til os. Han vågner af en eller anden grund, og opdager at Nikolaj ikke er der, så vil han selvfølgelig også ind til mor og far. Dvs. at vi nu sover 4 i dobbeltsengen. Emil på 5 sover heldigvis i sin egen seng, men spørger af og til, hvorfor han aldrig må sove hos os! Det er ved at være temlig anstrengende, da jeg ikke får sovet ordentligt om natten. Vi har prøvet at lade Nikolaj skrige, og så været inde hos ham med jævne mellemrum. Vi har prøvet at lade være med, at gå derind. Han har både ligget i sin egen seng og i en campingseng på kontoret (så Jeppe kunne få ro). Nikolaj kan skrive i over en time, så giver vi op, og tager ham ind i vores seng. Hvad gør vi? venter til det går over? Så bliver moderen tosset, hvis det ikke er snart! Nikolaj er lige så morsyg om dagen, han skal helst hænge om halsen på mig dagen lang. I dagplejen går det fint, han er glad for at være der. Når ungerne er selv hjemme med far (far havde fri hele julen, mor ikke), går det også fint - skal dog stadig sove til middag i vores seng - men såsnart mor er her, ja så har vi balladen. Jeg er ærlig talt ved at være træt af al den omklamren, jeg har jo et barn mere på samme alder, som også gerne vil hænge lidt på mor en gang i mellem + en større dreng + en mand! Hvad gør vi?