Message view
    
Debat: Tvillinger
Dato: 8. februar 2002
Fra: Eva
Emne: Info vedr. tv-fødsel vs. kejsersnit

Min kæreste og jeg venter tveæggede tvillinger sidst i marts. Børnene skal komme til verden på Rigshospitalet og vi er nu blevet spurgt om vi ønsker almindelig fødsel eller kejsersnit.
Dette spørgsmål fandt vi højst overraskende, idet man skulle mene at kejsersnit kun blev valgt ved komplikationer eller at børnene ligger med numsen nedad el. lign.
Vi fik næsten indtrykket af at være "alternative" hvis vi valgte at satse på den almindelige fødsel. Kejsersnit blev beskrevet som det sikreste - læs; at vi risikerede børnenes velbefindende ved at vælge fødsel.
Hvilke erfaring har I tvillingeforældre her på siden gjort jer?
På forhånd tusind tak, vi savner virkeligt råd fra nogle "rigtige almindelige" mennesker, der selv har været det hele igennem.

Venlig hilsen

Søren & Eva