Message view
    
Debat: Tvillinger
Dato: 13. november 2001
Fra: Helle Bendtsen
Emne: Gaver

Hej,

Vores enæggede tvillingepiger bliver 2 år i januar
og vi står derfor over for to begivenheder (julen
og deres fødselsdag), som indebærer gaver til dem.

Siden de sidst for alvor fik gaver, er de blevet
meget mere bevidste om, hvad der foregår omkring
dem, og vi er blevet klar over, at det kun i
begrænset omfang er en god ide at give dem fælles
gaver.

Vi efterlyser i denne forbindelse et godt råd til,
hvordan man kan fordele gaveønskerne, så man
undgår for megen jalousi, da vi jo i år selv
må lave ønskesedlen for dem.

Er det bedst at ønske sig det samme til hver af
børnene (evt. en ting i hver sin farve), eller er
det en god ide at ønske sig noget forskelligt
(ting, som kan stå mål med hinanden), så der
tilsammen er mere at lege med?

Med venlig hilsen - og på forhånd tak
Helle Bendtsen