|
Debat: |
Tvillinger |
Dato: |
25. juli 2001 |
Fra: |
Hanne Lundgren Nielsen |
Emne: |
tvillingemødregruppe |
|
Jeg hedder Hanne, er 35 år og mor til to tvillingepiger, der blev født 7 uger for tidligt, den 26. september 2000. Allerede som gravid fik jeg via min jordemoder tilbudt at mødes med andre kvinder, der også ventede tvillinger. Jeg tog glad imod tilbuddet, og mødte herigennem 3 kvinder som jeg siden etablerede en mødregruppe sammen med. Vi fødte alle vores tvillinger inden for en måned og var en overgang indlagt på barselsgangen samtidig. Både før, under og efter fødslen har vi haft stor glæde af hinandens erfaringer og støtte. Jeg ved ikke, om man andre steder i landet har samme tilbud, men i Silkeborg Kommune hvor jeg bor, tilbydes tvillinge-gravide fra de er i ca 16. uge et månedligt fællesmøde med andre tvillinge-gravide og en jordemor. Der er derimod ikke noget formaliseret tilbud om tvillingemødregrupper. Vi startede derfor selv en gruppe, og det til trods for, at vi bor temmelig langt fra hinanden (op til 30 km) - og ikke alle har bil. I starten var vi 4 mødre og 8 børn, men der er siden kommet endnu én med, så når der er fuldt hus, er vi 5 mødre og 10 børn. Det kan godt lade sig gøre, også selv om man bor i lejlighed! Vi har mødtes privat, på skift hos hinanden, hver anden onsdag. Nu, hvor vores børn nærmer sig 1 års alderen, og nogle af os er begyndt at arbejde, mødes vi stadig, men kun en gang om måneden, typisk søndag eftermiddag. To gange har vi efter eget ønske haft besøg af sundhedsplejen, men ellers har vi primært brugt vores møder til et åndehul (så meget som det nu kan blive, når alle har to børn med), til udveksling af glæder og sorger, tips og tricks, moralsk support og ind i mellem er det også lykkedes os at tale om andet end børn. Jeg har som den eneste uden bil og bosiddende i kommunens periferi, haft et større logistisk projekt kørende, for at nå frem til de forskellige adresser, men det er lykkedes med en kombination af tog, bus og flere km lange gåture. Jeg har afprøvet utallige kombinationer, da børnene var helt små kunne de transporteres i en lift, og derefter én i bæresele plus én i autostol med toget, og det sidste stykke i to biler anført af hver deres tvillingemor, der jo selv havde to børn med. Senere blev de for tunge til at kunne bæres, og jeg har gudskelov kunnet få min combivogn med enten bus eller tog til Silkeborg centrum. Herfra har jeg så travet lange ture til den endelige destination. Det lyder måske en anelse besværligt, men hvor der er en vilje, er der en vej, og jeg har valgt at se positivt på det: Den daglige gåtur med tvillingerne skulle jeg alligevel have, jeg har fået masser af motion og er dermed lynhurtigt kommet i god form. Dagen er desuden gået med noget meningsfyldt, og tvillingerne har som regel sovet på det meste af rejsen. Jeg er kommet ud, har fået social kontakt, fornyet energi og gode ideer til at tackle hverdagen med tvillinger.
Så mit råd til gravide, der venter tvillinger, er: Skab allerede under graviditeten, mens du endnu har kræfter, et netværk med ligesindende, og prøv om I ikke kan holde fast i det efter fødslen.
Held og lykke
Hanne
PS: Jeg har også startet en mødregruppe i den lille by, hvor jeg bor, vi er to tvillingemødre og tre 'almindelige', der bor i en afstand af max. 10 minutters gang!
|
|