|
Debat: |
Tvillinger |
Dato: |
5. februar 2001 |
Fra: |
tvilling |
Emne: |
tvilling og mor til tvillinger |
|
Jeg er mor til en dreng og en pige på 7 md. Jeg er selv enægget tvilling og meget bevidst om, at det ikke altid er guld, at være to. Min søster og jeg blev opdraget som een, vi så ens ud, og omgivelserne forventede at vi også tænkte ens. Derudover blev vi oftest omtalt "tvillingerne". Men vi var ikke ens. Jeg var mest udadvendt, fik de højeste karakterer i skolen (med dårlig samvittighed) osv. Nu er vi voksne, men min søster prøver stadig at leve et liv, der ligner mit - sikkert fordi det altid er blevet forventet - det lykkes imidlertid ikke særlig godt, og hun er evigt sur på mig. Alt er efterhånden min skyld. Jeg tror hun har været jaloux på mig hele vores liv. Derfor gør jeg alt for, at mine børn skal opleve det at være tvilling anderledes. De kører ikke i samme døgnrytme, men i den rytme de hver i sær har behov for. Det er drønhårdt som forælder, at være igang hele tiden, men jeg kunne aldrig drømme om at passe dem i stereo, for at gøre det bekvemt for mig selv. De er to individer, som skal tilgodeses hver især. De bliver ikke sammenlignet, de er gode nok, som de er, og skal ikke leve op til hinanden. Jeg håber, de kommer til at opleve, alt det positive, der kan være ved at være tvilling, og jeg tror det hele er en del nemmere, når man er en af hvert køn. |
|