Message view
    
Debat: Tvillinger
Dato: 13. maj 2000
Fra: Benedikte
Emne: En institutionsplads til to ?

Hej,

I forbindelse med planlægningen af mine tvillingepigers opstart i institution, har jeg tænkt på en løsning, som jeg gerne vil have jeres reaktion på eller evt. erfaringer med.

Min tanke er at det måske kunne være en ide, i en periode (3-? måneder), at lade mine tvillinger dele en institutionsplads. Jeg kunne så på skift have den ene hjemme, for at give hende "enkelt-barns-opmærksomhed". Det kan bemærkes at jeg forventer at lade dem starte i institution når de er ca. 8 måneder.

- Er jeg helt galt på den ?
- Hvor lange skift skulle man lave - dage, en uge ?
- Hvad mon kommunen siger ?
- Kan jeg så være på forældreorlov med det "ene" barn ?

Mvh.

Benedikte