|
Debat: |
Tvillinger |
Dato: |
5. februar 2000 |
Fra: |
Petra Bergh |
Emne: |
Hvordan transportere tvillinger og storebror på een gang? |
|
Kaere alle! lørdag den 5/2-00 Min kæreste og jeg er så heldige at vente tvillinger til maj, selvom vi skælver lidt ved udfordringens størrelse, da vi allerede har Simon, der lige når at blive et år, før hans små søskende gør deres entré. Der er mange ting og sager, som vi må tage, som de kommer, men det der med transporten kunne det være, der var nogle af Jer, der vidste noget om. Vi har brug for at jeg, nu og da kan transportere alle tre børn på egen hånd. Måske er det for stor en mundfuld, men i hvert fald vil jeg meget gerne have en barnevogn, der ikke gør dagligdagen for tung, og samtidig kan rumme de to små et godt stykke tid, og gerne nu og da med Simon på et søskendesæde ovenpå. Så - Kan et søskendesæde sættes på en letvægtsbarnevogn/combivogn, eller skal jeg få fat i en gammeldags barnevogn? Kan en gammeldags barnevogn komme ind i de nye lave busser? Og hvad med togene? Kender I til andre måder at transportere tre så små på? Vi har en "rygsæk", som Simon kan sidde i, men det fungerer vist ikke som permanent løsning. Vi har også en Christianiacykel, som vi kunne spænde et barnesæde bag på, men min erfaring er, at ungerne skal være nogle måneder gamle, og være en lille smule stærke i ryg og nakke, før de kan holde til de bump, man ikke kan undgå. Jeg ville jo ønske, der fandtes en rummelig, handy, letvægtstvillingebarnevogn, som Simon kunne sidde ovenpå. Men hvad er jeres erfaringer? Vi er i gang med at få fat i Voksiposer, for de er lettere end de gammelsdags lifte. Har i flere fif, så man undgår at slæbe sig skæv. Heldigvis bor vi ikke i etagebyggeri. Er en tvillingebarnevogns levetid udløbet, når et par har haft den i brug et par år, altså er det en god ide at købe brugt? Og hvilke mærker er de mest robuste og handy? Vi synes jo de kommende børn er nogle mirakler, men går igen og igen i stå, når vi prøver at forestille os en dagligdag med tre småunger. Så er I selv kommet nogenlunde helskindet igennem en tilsvarende børnevrimmel, så skriv endelig om hvordan det var! Jeg glæder mig til at høre fra Jer Med Venlig Hilsen Petra |
|